Homologe kromsomer er ensartede kromosomer. I kroppen har man 23 kromosompar. Parene er ikke magen til hinanden, men de indeholder gener, der koder for det samme. I hvert kromosompar har man modtaget halvdelen fra sin far og halvdelen fra sin mor. De 23 kromosompar kan også opdeles i autosome og kønskromosomer. Autosome koder for stort set alt, mens kønskromosomerne næsten kun bestemmer kønnet på personen.
En allel er en bestemt udgave af en DNA-sekvens, som findes i et kromosom. Når begge forældres alleler sidder på samme sted på hver af ens kromosomer, bliver der dannet genotypen for individet. Hvis individet har to kopier af samme allel, er individet homozygot. Hvis individet har to forskellige alleler, er individet heterozygot.
En allel kan også være Co-dominante. Et individ, som har to forskellige co-dominante alleler, har fænotypiske egenskaber.Eldon-kortet består af 4 felter. 3 antistoffelter og 1 kontrolfelt. Antistofferne er A, B og D. D er det antistof som fremkommer ved Rhesus-negativ. Når antistofferne reagerer med deres antigener, bliver blodet klumpet, og derved kan man se hvilke antigener blodet indeholder.
”AB0 blodtypesystemets antigener sidder på alle kroppens celler. AB0 typesystemet er karakteriseret af to AB0 antigener, som kaldes for A antigen og B antigen. Type 0 har hverken A eller B antigener, mens type AB har både A og B antigener. AB0 antigenerne er arvelige egenskaber bestemt af generne A, B og 0. A genet danner A antigener, og B genet danner B antigener, mens 0 genet ikke giver anledning til dannelse af antigen. De to AB0 gener, fx. A og 0 man arver fra sine forældre, sidder på hvert sit kromosom og udgør det, man kalder AB0 genotypen A0 bliver fænotypen A, fordi A genet danner A antigener, mens 0 genet ikke danner antigen. Når man kun har A antigener, er fænotypen A, og blodtypen er derfor A.
Det er gratis at oprette en konto