1 / 3 sider - klik for at bladre

Danskernes partivalg og regeringsdannelse

  • Samfundsfag
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Danskernes partivalg og regeringsdannelse er en samfundsfag-opgave fra 2020 til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (768 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 11. januar 2021.

Opgaven analyserer danskernes partivalg og stabilitet i vælgeradfærd mellem valgene i 2011 og 2015. Den opstiller hypoteser om unge og ældre vælgeres tendens til partiskift, samt betydningen af issuevoters i forbindelse med flygtningekrisen. Desuden udledes sammenhænge mellem vælgernes partivalg og syn på sammensætningen af en socialdemokratisk regering.

Redaktørens vurdering
7 God
Solid analyse af vælgeradfærd og partivalg med hypoteser og faglige begreber. Giver indblik i politiske dynamikker og regeringsdannelse.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • flygtningekrisen
  • issuevoters
  • kernevælgere
  • marginalvælgere
  • medialisering
  • partivalg
  • politisk stabilitet
  • regeringsdannelse
  • socialdemokratiet
  • vælgeradfærd

Opstil 3 hypoteser der kan forklare graden af stabilitet i Danskernes partivalg som den kommer til udtryk i tabel 1.

Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Hypotese nummer 1:

Yngre vælgere har større tendens til at lave partiskift end ældre vælgere, da de har mindre erfaring.

Som vi kan se på tabellen, så kan vi at de unge vælgere (under 40) har relativt høje procenter for partiskift inden for blokken mellem valget i 2011 og 2015. 41% og 39% for at være helt præcis. Der er derfor ikke nogen af de unge stemmer der har en stabilitet på 50% eller over. Af det kan vi udlede at mange af dem har skiftet parti mellem de 2 valg. Man kan derfor klassificere de yngre vælgere som marginalvælgere. En grund til de unges skift, kan være på grund af medialisering, da mange unge her i det senmoderne samfund gør stort brug af sociale medier og de er netop optaget af sociale medier som f.eks. Twitter og Facebook. Det ved politikere godt, og dermed benytter de disse platforme til at præsenterer deres politiske budskaber. En anden grund kunne være så simpel som at de er nye til at stemme, og derfor ikke er helt sikre på hvor de vil være endnu. x

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver