Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdsvalg (partierne bliver repræsenteret efter antallet af afgivne stemmer, de har modtaget).
Man skal have minimum 2 % af stemmerne for at komme i folketinget (2 % er spærregrænsen). Der findes dog i valgloven nogle undtagelser fra denne spærregrænse – f.eks. da Jacob Haugaard i 1994 opnåede valg til Folketinget ved at erobre et kredsmandat i Århus amt.)
Der skal afholdes folketingsvalg minimum hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver valg. Der kan godt afholdes valg oftere, f.eks. kan statsministeren vælge at udskrive valg, hvis partiet ikke kan få sin politik gennemført.
Folketinget har 179 medlemmer, hvoraf to er fra Grønland og to er fra Færøerne. Skal man have flertal i Folketinget, skal man have 90 positive stemmer for at få flertal (den ’magiske’ grænse).
Danske regeringer har sjældent et flertal alene – som regel er der mindretalsregeringer (støttepartier). Mindretalsregeringer er nødt til at samarbejde med andre af Folketingets partier for at få deres lovforslag vedtaget. (F.eks. er regeringen i dag S-SF med Enhedslisten og Radikale Venstre som støttepartier). De øvrige partier kaldes oppositionen.
Hvis den gamle regering efter et folketingsvalg ikke længere kan blive siddende, udpeges regeringslederen (statsministeren) ved en ’dronningerunde’. Den, som flest folketingsmedlemmer har peget på, har retten til at danne en regering. Statsministeren udpeger ministrene. Når den nye regering er på plads, skal regeringen op og hilse på kongen.
Det er gratis at oprette en konto