Den Franske Revolution og Den Industrielle Revolution i England, var skyld i at i midten af 1800-tallet indledes moderniseringsproces af de vesteuropæiske samfund. Revolutionerne var skyld i voldsom økonomisk vækst og den politiske demokratisering, som ligesom krævede en grundlov, og det fik de så.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kort om grundloven:
Blev underskrevet, i dens oprindelige form, af Frederik den 7ende d. 5. juni 1849. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki – som vi selvfølgelig ved er et demokratisk regeringssystem, hvor statsoverhovedet er en monark(konger, fyrster, kejsere), normalt under en skreven grundlov.
Siden da er den blevet revideret i 1866, 1915 og 1953.
I 1866 strammede de valgreglerne til Landstinget, i 1915 ændrede de så stramningerne igen; kvinderne fik stemmeret og samtidig indførte man et krav om at 45% af de stemmeberettigede stemte for nye ændringer af grundloven.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dengang: (1849)
(Rigsdagen)
Folketinget: Fyldt 30, og have egen husstand. Ingen fattige og ”lavt stillede”
og
Landstinget: Mænd over 40 kunne stemme. Indirekte.
Kvinder ingen stemmeret. Hvor demokratisk? Meget efter datidens normer.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nutidig:
Kort fortalt går grundloven ud på en tredeling af magten til den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt.
Den udøvende magt: Politistyrken, militære enheder, skoler og så videre.
Det er gratis at oprette en konto