Grundloven skulle indføres da befolkningen ville have lighed for alle. Bønderne som egentlig var glade for Kongen efter ophævelsen af stavnsbåndet i 1788, blev i 1845 rasende på regeringen. Bønderne havde nemlig holdt møder omkring ligestilling mellem dem og byfolk. Møderne blev forbudt på grund af truende oprør. Derfor blev en grundlov indført i 1849 efter Christian den 8. døde.
Maleriet her er det meget kendte, Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Det var det første møde hvor grundloven blev diskuteret. Medlemmer var til dels valgt af kongen, og de fleste folkevalgte. Umiddelbart var grundloven god for alle, da man nu var lige og demokratiet blev indført. Enevælden blev også afskaffet. Foreninger blev dannet, man fik ytringsfrihed og trykkefrihed. Til gengæld havde den også negative konsekvenser for Danmark som kongerige. På tidspunktet var Europa under forandring, også Slesvig. Slesvig ville ikke være tilknyttet til Danmark, men da Danmark gerne ville have Slesvig indlemmet i grundloven, blev Slesvig rasende.
DG Monrad er afbilledet med hatten.
Ditlev Gothard Monrad var en af de vigtigste nationalliberale politikere i perioden mellem 1839 og 1864. Han spillede en vigtig rolle i centrale begivenheder som enevældens fald i 1848, den første grundlov i juni 1849 og i krigen i 1864. Monrad var uddannet teolog, men hans politik var især præget af det 19. århundredes ideer om folk og politisk frihed samt af en vilje til at tilpasse politikken til den givne situation.
Det er gratis at oprette en konto