“Vuggevise” er et digt skrevet af Henrik Nordbrandt, som var udgivet den 9. september 2015 i Politikken. Teksten kan man sige, er en stor metafor, Nordbrandt bruger meget tit metaforer, f.eks. bruger han ”krigsbarn” i stedet for flygtninge. Digtet handler stort set om flygtninge, og om deres rejse og liv til et nyt land. Strofe 1, linje 2: ”Mod øst eller vest?” som hentyder til, det valg flygtninge tager, når de skal vælge, hvilket et land de vil rejse imod. Digtet er fortalt fra vores synsvinkel, og som en jeg-fortæller, altså fra de personer, som allerede er i sikkerhed, man kan se det pga. ”krigsbarnet”, eller flygtningene bliver talt til/bliver spurgt spørgsmål om deres liv og deres beslutninger. Derfor vil jeg sige, at digtet bliver fortalt i 1. person, men fra vores perspektiv. I starten af digtet virker det, som om Nordbrandt skriver om flygtningene med sympati, altså han stiller en masse relevante spørgsmål om deres farlige rejse, som måske kan få det til at virke, at man er interesseret i deres liv, men til sidst i strofe 4, linje 2 og 3: ” Bare vi aldrig skal se dig igen.” som virker utroligt usympatisk, det var en linje, som overraskede mig, da jeg først læste digtet. Jeg vil sige, at der er en god balance.
Det er gratis at oprette en konto