Analyse af Thomas Korsgaards novelle 'Det er derfor vi er her'

”Godt nok er mine bukser plettede af kødsovs og min mund rød af vin, men det er jo ikke ensbetydende med, at der er noget galt”. Sådan lyder det i ”Det er derfor vi er her”, som er en af Thomas Korsgaards noveller fra hans bog ”Tyverier” fra 2019. Bogen består af 15 forskellige noveller, der omhandler hverdagens situationer, som indebærer, ensomhed, hemmeligheder, betydningsfylde ting og forhåbninger. Denne novelle handler om et ægtepar, hvor manden føler sig svigtet af sin kone, da hun mener, at der er noget galt, og at han derfor skal søge professionel hjælp eller snakke med nogen, ellers må han ikke komme hjem igen.

”Det er derfor vi er her” er en novelle, hvor man herefter kan inddele den til at være en hverdagsnovelle, da den skildre hovedpersonens indre konflikt. Derudover kan man se, at det er en novelle, da der kun optræder få personer heraf manden, som er jeg-fortæller, hans kone, sygeplejersken på den psykiatriske skadestue og den rystende kvinde på gaden. Desuden har manden en konflikt som han skal igennem og handlingen ender med en åben slutning, som også er karakteriserende for en novelle.

Novellen starter in medias res, som er med til at fange læserens opmærksomhed. Ægteparret sidder i bilen på vej til en psykiatrisk skadestue, og manden beskriver det som bare værende noget halløj. Da manden og hans kone ankommer ved den psykiatriske skadestue, siger hans kone, at hans skal bede om professionel hjælp og tale med nogen, hvilket også er hele plottet i novellen. Samtidig med dette skal manden overvinde sig selv i at bede om hjælp og indse at han har brug for hjælp, som er en indre konflikt for manden, men også sideplottet. Hovedkonflikten i novellen er, at manden ikke kan se, hvorfor han skal have professionelhjælp eller at han burde snakke med nogen, eller i det hele taget, at blive kørt til et psykiatrisk sygehus, bare fordi han er lidt konfus, da han ikke har sovet i tre dage, som kan læses på side 1 af novellen. Vendepunktet i novellen sker, da manden sidder i venteværelset og beslutter sig for at gå sin vej. I dette tilfælde bliver det også kaldet et plot-twist, da man ikke regner med at hovedpersonen vælger at agere som han gør. Korsgaard har også gjort brug at ydre layout, hvilket vil sige udseendet af hans layout i hans novelle. Han gør bla. brug af kursiv og store bogstaver for at tydeliggøre og markere visse holdninger og tanker. Dette kan vi allerede se på første side af novellen, ”PRO-FES-SI-O-NEL”, og herefter, hvor hans kone tydeliggøre, at “Det er sidste chance”. Med dette kan man se, at forfatteren vil tydeliggøre pointen i konflikten, hvilket gør at man som læser, lægger mere mærke til det og er opmærksom på dette efterfølgende i handlingen.