Familien er en svær størrelse – Som Tolstoj skrev engang: ” Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid ulykkelig på sin egen måde.” Og man må sige, at familien i Korsgaards ”Vintermedister” fra 2017 er ulykkelig på sin helt egen måde. Med sin minimalistiske skrivestil og et nærmest underskud af baggrundsviden formår forfatteren at sætte læseren i midten af en snusket spisestue hvor der bliver røget indenfor og hvor stemningen kun opløftes af lalleglade floskler på væggene – man efterlades dér.
I Korsgaards novelle ”Vintermedister” stifter vi bekendtskab med en unavngivet hovedperson, der skal besøge sin mor, som han ellers ikke ser ofte. Det er tydeligt, at det ikke er med hovedpersonens gode vilje, at han er dukket op, men derimod hans dårlige samvittighed der har tvunget ham: ” Det har været en lang tur. Men han syntes ikke, han kunne blive ved med at aflyse” (s. 1, l.1). Under det anspændte besøg finder hovedpersonen ud af, at hans bror, Jannick, med hvem forholdet tilsyneladende er endnu mere anspændt, kommer – og en konflikt mellem moderen og hovedpersonen udfolder sig.
Fortællingen starter i in medias res: ” Han trykker på knappen til en dørtelefon.” Læseren bliver kastet ind i en situation uden nogen forudgående forklaring, hvilket øger nysgerrigheden. Som læser bliver man ved med at undre sig hele novellen igennem, fordi den minimalistiske stil ikke frigiver nogle informationer om familiens baggrundshistorie. Man tvinges altså som læser til at foretage sine egne refleksioner og antagelser om hvad der er foregået. Fortælleren er i 3. person, implicit, og bundet til hovedpersonen:
Det er gratis at oprette en konto