Hele vores verden er opbygget af sprog. Sproget med til at give hvert et land en helt unik kvalitet, hvoraf hvert et sprog hele tiden ændrer sig. I Danmark ændrer sproget sig nærmest konstant, hvoraf slang og fremmedord fylder en større og større del af vores sprog. Det går ind og påvirker den måde vi snakker og skriver på, heri også hvordan vi skriver til hindanden. Der kommer flere forkortelser hele tiden af ord, hvor forkortelsen kan have en helt anden betydning end hvad der menes med ordet, som kan være problematisk i visse sammenhænge. Vi har en tendens i Danmark til at finde på nye måder at skrive ord på, gøre dem korte f.eks. eller skrive dem som de lyder. Men dette kan have en stor betydning for hvordan vores normer for det danske sprogbrug, og hvornår kan blive for meget.
For forfatteren Susanne Staun, en højt respekteret krimiforfatter, er danskernes sprogspasseri ikke noget der burde ignoreres. Susanne Staun har i flere år haft en online sprogblog, men følte aldrig at det havde den virkning på brugerne som hun ønskede. Derfor valgte hun at skrive bogen ”fuck en lækker røv” tilbage i 2015, som hun mener er en basisgadarobe til den nøgne sprogbruger. Bogen lægger vægt på det korrekte sprog og dets normer, samt de udfordringer der kan knytte sig til, ved at være en guide til at f.eks. kunne sætte komma rigtigt samt mange andre basale ting, som man burde have lært i folkeskolen. Da Susanne Staun bliver spurgt i videoen publiceret af Berlingske, siger hun ”jamen det har jeg da gjort fordi jeg er super flink. Jeg ser på alle de her stakkels svigtede og fortabte sprogbrugere, og så tænkte jeg ”der er jo ikke nogen der tager sig af dem” (0:16-0:23). Susanne bliver spurgt hvorfor hun skrev den her bog, hvor hun skriver at det har hun gjort fordi hun er super flink. Mens mange vil have en opfattelse af at hun gør det for at være en ordkløver og rette på en stor del af den danske befolkning, bare fordi hun kan, siger hun selv, at det har hun gjort pga. Hun gerne vil hjælpe de ”fortabte sprogbrugere” og mener at ved at købe hendes bog, gør man sig selv en tjeneste. Men ved at have sådan en attitude til de fortabte sprogbrugere, er det også meget muligt at man kan komme galt afsted. Der vil være en chance for at det hun har sagt, bliver radikaliseret til at hun ”gør de dumme en tjeneste” ved at fortælle dem, at det er sådan her man staver og sådan her man sætter komma. Susanne lavede et opslag på facebook, hvor hun deler nogen skrækeksempler af hvad sprogspasseri kan være, som blev delvist blev taget godt imod. I artiklen ”Her er læserens værste eksempler på sprogspasseri” står der, ”På Facebook er brugerne kommet med endnu flere eksempler på sproglige fejl, som skurrer deres øjne og ører.” Mange har bakket op, og givet deres eksempler på, hvad der virkelig irriterer dem. Dog kan det hurtigt blive for meget, da denne tråd på facebook kan fremstå som bedreviden, da de retter på andre. Det burde ikke være sådan at man ikke kan lave en enkelt skrivefejl eller to, uden at blive dømt ud fra det. Graden af ens grammatiske fejl burde også spille en rolle i, om det er noget man burde blive rette på eller ej, når man skriver over en social platform som facebook. Susanne Staun siger selv i videoen ”vi laver alle fejl en gang i mellem. Og det skal vi da have lov til. Jeg laver da enormt mange fejl, forskellen mellem mig og dem er nok bare at jeg skammer mig når jeg gør det.” Susanne fortæller, at alle jo laver fejl. Det er som ordsproget lyder, menneskeligt at fejle, og dermed burde man ikke slå ned på hver enkel fejl man støder på. Der er dog naturligvis nogen regler og sprognormer som skal overholdes, og det er her hvor det kan blive svært for nogen mennesker, ikke at gå ind og rette på det der bliver skrevet forkert. Og det er dette problem der deler vandene for befolkningen. Som skrives i artiklen af Berlingske, er der også en del som tager afstand fra hysteriet over sprogfejl, heraf kunne eksempel på dette være en person der skriver, ”»Hold fokus på budskabet..... Undskyld har jeg skrevet noget forkert?????«”. Der er altså flere der oplever, at deres sætninger er helt til at forstå, trods enkelte stavefejl, og dermed burde det ikke være et problem for læseren. Men ødelægger det ikke også det danske sprog, hvis man skal ignorere stavefejl, hvis bare man forstår det egentlige budskab af hvad der skrives? Et scenarie hvor man accepterede og lod stavefejl, og ikke rettede dem, ville jo starte en slags kædereaktion, hvoraf et ord først vil få en forkortelse, kunne f.eks. være ordet ”skulle” ofte skrives som ”sku”, som egentligt har en anden betydning, og så derefter vil det til sq. Derfor er det godt at blive rettet på, så man kan lære af sine fejl, og det er derfor Susanne Staun har valgt at lave en bog, til at hjælpe de sprognøgne danskere. Susanne siger selv i sit interview at hendes intention ved at skrive denne bog, var at kunne hjælpe de svage sprogbrugere, ”at kunne give de folk noget i hånden og sige: hør nu her skat… du lyder så dårlig, du skriver så slemt.”
Det er gratis at oprette en konto