Vores sprog befinder sig en konstant forandring og udvikling og har altid har gjort det. Ligeledes kan der, efter at have læst Dy Plambecks artikel ”Vi har sønderrevet det danske sprog”, med en vis sikkerhed fastslås at denne udvikling kun går en vej - og det er mod bunden. For Samtalen og demokratiet er hinandens forudsætninger og det er denne samtale vores demokrati bygger på. Så når Dy Plambeck i sin artikel ”Vi har sønderrevet det danske sprog” fra Politikken i 2017, erklærer sproget dødt og demokratiet i forfald, kan man ikke andet end at slå øjnene op når hun ringer med alarmklokkerne. Dy Plambeck konstatere, at det danske sprog er et ”sønderrevet klæde” og ”en sammenstyrtet ruin” og det står med andre ord slemt til for det danske demokrati. Politikere lyver, tonen i den offentlige debat er grov og USA's præsident har taget sproget som gidsel ved at gøre løgn og usammenhængende udtalelser til en politisk strategi. Denne artikel er ved at være 3 år gammel og jeg må konstatere, at vi ikke er en millimeter tættere på demokratiets dommedag, end vi var for 3 år siden. Så er der en reel udfordring i vores danske demokratiske samtale og ligger denne udfordring i selveste sproget? Kan vi sætte lighedstegn mellem sproget og demokratiet?. Fordi hvordan står det egentlig til med den danske demokratiske samtale i dag?
Det er gratis at oprette en konto