Analyse af 'Jeg skulle have været taxachauffør'

Titlen på digtet er ”Jeg skulle have været taxachauffør” og forfatteren er Dan Turèll. Den er skrevet i 1990, 3 år før han døde. Digtet handler om Dan Turèll og de tanker han gjorde sig om at være taxachauffør. Han fortalte, hvordan han ville have været som taxachauffør. Han sagde, han både kunne være på arbejde og hjemme samtidig, som i et sneglehus (”Jeg ville have siddet der ved rattet været hjemme og på arbejde samtidig som i et sneglehus”). Han beskrev, hvor venlig han ville være overfor kunderne, hvordan han ville vise dem den nemmeste vej og fortælle de gode vejrnyheder. Men en gang om måneden ville han ud med sine aggressioner, råbe af de andre bilister, være mistænksom og troede alle ville slå ham ned bagfra (”Måske en gang om måneden ville jeg være lidt gloomy og nedstirrende og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom og se ud som om jeg ventede at alle ville slå mig ned bagfra eller i det mindste løbe fra regningen”). Han ville have alle slags folk i sin bil, der skulle være plads til alle, han kørte både dag og nat, han ville give dem ret, fordi så er der en god stemning fra starten (”Jeg ville højt og underholdende kommentere den mens jeg selv kørte causerende kørte nonchalant perfekt med en finder på rattet hele byen igennem i al slags vejr på alle tidspunkter af døgnet med alle mulige mennesker af alle aldre og køn og slags rige folk, fattige folk, glade folk, gale folk, drukne folk, druknende, døende folk og fødende folk, jeg ville smile til dem alle sammen og indrømme at det var for galt at der var strenge tider men at det jo nok alligevel gik så længe man ikke mistede humøret”) Han fortalte, at i hans næste liv vil han være taxachauffør. (Åh jeg kan næsten ikke vente! Når jeg blir stor vil jeg være taxachauffør! I mit næste liv vil jeg måske blive taxachauffør – ENDELIG!) Jeg kan fornemme ud fra digtet, at der var meget trafik i byen. Dan Turèll skrev ofte, om den tid han levede på, det gør sig også gældende i dette digt. Nu ved jeg det var skrevet i 1990, men det kunne ligeså godt, have været skrevet i 80’erne. Af den måde sproget er på, kan man også se, at det er et forholdsvis nyt digt, fordi det er et specielt ordbrug. Han bruger nemlig engelske utryk. Det gjorde man ikke i gamle dage. De engelske ord, får digtet til at virke mere moderne og det gør det mere spændende at læse. Patrick Kjøller 9.a Aflevering Lara Fick Fredag d. 8/4 2011 Det var Dan Turèll, som fortalte historien. Dan var ofte selviscenesættende, på den måde, at han inddrager sig selv i sine tekster. Det er svært at gennemskue om det er ironi, eller om han virkelig mente det han skrev. Han er god til at fremhæve de almindelige borgere, som ikke har den højeste status i samfundet. Det var et bymiljø han fortalte om, Dan holdt utrolig meget af storbyen og dens værdier. Istedgade betød utrolig meget for ham, det var ligesom hans sted. Vi har jo bl.a. læst ”Fest-telegram til Istedgade” og fordi han har lavede et fest-telegram til Istedgade, var det helt sikkert fordi han holdt af den gade. I ”Gennem byen en sidste gang” har vi også stiftet bekendtskab med hans kærlighed til Istedgade, han fortalte bl.a. han ville bruge sin sidste dag på, at gå igennem Istedgade. Det er svært at forklare rimets teknik, fordi det minder ikke særlig meget om et almindeligt digt. Men der er strofer, vers og der er nogle ting der bliver gentaget. Det viser at det er et digt. Dan Turèll havde sin egen unikke måde at skrive på, det gør også at jeg husker det bedre. Han var meget positiv i dette digt, fordi han fortæller gode ting, for eksempel at han kunne være hjemme og på arbejde samtidig. Det er der mange, som ikke kan se det gode i, men Dan han elskede at arbejde, han fik arbejde og hverdag til at flyde sammen, fordi det var sådan han kunne lide det. Det er helt klart et lyrisk digt, på den måde det fortæller om hans tanker og følelser. Han fortalte bl.a. om de tanker han havde gjort sig, hvis han skulle blive så heldig, at blive taxa-chauffør. Han har også en del billedsprog med (”Jeg ville have siddet der ved rattet være hjemme og på arbejde samtidig som i et sneglehus”, ”jeg ville være en ren djævel i Indre By-trafikken”). Det at der er en del billedsprog, gør at jeg danner billeder inde i hovedet og selv begynder at tænke. Det er også det der gør det sjover at læse, fordi hvert menneske danner forskellige billeder. Jeg synes det har været en anderledes tekst at læse, jeg kender ikke andre forfatter, der kan udtrykke sig på den måde som han kunne. Han er en ener, nogle kalder ham retorikkens store Buddha. Egentlig når jeg tænker over det, kan os der læser det, faktisk være fuldstændig ligeglad med teksten ”Jeg skulle have været taxachauffør”. Vi kan da være fuldstændig ligeglad med, hvad han vil og ikke vil, men samtidig ville jeg ikke have undværet at læse den, fordi jeg synes at teksten giver mig et bedre indblik i Dan Turèll, som person. Han er stadig en lidt mystisk person, en oprører, samfundsrevser som sætter store spørgsmålstegn ved de borgerlige værdier. Der er ingen der rigtig kender ham fuldt ud. Han har sine særheder, men jeg synes hele vores forløb og denne tekst har været rigtig interessant og jeg ville ikke have været det foruden.