”Jeg skulle have været taxachauffør” er et digt fra digtsamlingen ”Drive in digte” 1976 af Dan Turell. Digtet handler om de tanker, Dan Turell gør sig om at være taxachauffør i sit næste liv. Han fortæller hvordan han ville udføre jobbet, hvordan han ville behandle kunderne, hvordan han ville guide dem på vej og fortælle dem om vejrudsigten ”Jeg ville fortælle dem opmuntrende nyt fra vejrmeldingen”, ”Jeg ville give dem råd og tips om hvor de skulle gå hen og efter hvad”.
Han fortæller også hvordan han en gang imellem, ville komme ud med aggressioner, være mistænksom og råbe af andre billister ”og en gang imellem Måske én gang om måneden ville jeg være gloomy og nedstirrende og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom”.
Han ville køre med alle slags folk, der skal være plads til alle, dag og nat, og han ville altid give dem ret ”og jeg ville smile til dem alle sammen og indrømme at det var for galt”.
Det er svært at forklare rimets teknik, da det ikke minder særlig meget om et digt. Men man kan finde nogle digteriske træk, der viser at det er et digt. Der er strofer, vers og der er gentagelser (f.eks. sætningen ”jeg skulle have været taxachauffør” bliver gentaget. Digtet er inddelt i 7 vers, og er skrevet i jeg-fortæller med et meget karakteristisk twist. Han lægger ud og slutter med at skrive i præsens, resten af digtet er skrevet i perfektum. Dan Turell skriver på en meget sammenhængende og moderne måde (brug af fremmedord). Han formår at få teksten til at være ”catchy” og ”svingende” – hvilket giver god mening, da han læser den højt til musik. Dan Turell bruger ikke komma eller punktum, så teksten bliver kun afbrudt når der er linjeskift. Teksten er lidt ligesom, at være en taxachauffør - kører uden at blive afbrudt, den ene kunde efter den anden, man stopper ikke op, man fortsætter bare med at køre i en lang kørestrækning.
Det er gratis at oprette en konto