Digtet handler om Dan Turèll og de tanker han gjorde sig om at være taxachauffør. Han fortalte, hvordan han ville have været som taxachauffør. Han sagde, han både kunne være på arbejde og hjemme samtidig, som i et sneglehus(”Jeg ville have siddet der ved rattet været hjemme og på arbejde samtidig som i et sneglehus”).
Han beskrev, hvor venlig han ville være overfor kunderne, hvordan han ville vise dem den nemmeste vej og fortælle de gode vejrnyheder. Men en gang om måneden ville han ud med sine aggressioner, råbe af de andre bilister, være mistænksom og troede alle ville slå ham ned bagfra (”Måske en gang om måneden ville jeg være lidt gloomy og nedstirrende og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom og se ud som om jeg ventede at alle ville slå mig ned bagfra eller i det mindste løbe fra regningen”).
Han ville have alle slags folk i sin bil, der skulle være plads til alle, han kørte både dag og nat, han ville give dem ret, fordi så er der en god stemning fra starten (”Jeg ville højt og underholdende kommentere den mens jeg selv kørte causerende kørte nonchalant perfekt med en finder på rattet hele byen igennem i al slags vejr på alle tidspunkter af døgnet med alle mulige mennesker af alle aldre og køn og slags rige folk, fattige folk, glade folk, gale folk, drukne folk, druknende, døende folk og fødende folk, jeg ville smile til dem alle sammen og indrømme at det var for galt at der var strenge tider men at det jo nok alligevel gik så længe man ikke mistede humøret”)
Det er gratis at oprette en konto