”Et Dukkehjem” er et drama af Henrik Ibsen, som blev skrevet i 1879 i Det Moderne Gennembrud, som blev indledt af Georg Brandes, hvor forfatterne gjorde oprør mod de gamle traditioner som Romantikken. Romantikken var en pyntet, ikke realistisk litteratur med idylliske billeder. Blandt dens karakteristiske træk i Det moderne gennembrud er frihed i forhold til seksualitet og religion samt en interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. Der kom fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat, og det var især på det tidspunkt, hvor kønsproblematikken kom under seriøs behandling.
I dette uddrag af ”Et Dukkehjem”, kan der læses en samtale mellem Nora og Kristine Linde. Nora er en husmor, som er gift med Torvald, en nyudnævnt bankdirektør, og Fru Linde er en ungdomsveninde, som nu er kommet til byen for at søge arbejde. Hun mistede hendes mand, som hun tilsyneladende ikke holdt af, men hun burde giftes, fordi hun havde behov for hjælp ved at passe på sin sengeliggende, hjælpeløs mor og to yngre brødre. Hendes mor er endelig død, og hendes brødre kommet i stillinger, så hun bestemmer sig for at finde et andet sted, væk fra de hårde erindringer.
Efter Fru Linde fortæller om det, indrømmer Nora, at hun har reddet sin mands liv. Hun siger, at hun selv betalte for en rejse til Italien, da lægerne sagde, at intet andet kunne redde ham, end et ophold i syden. Hun fortæller også, at der ikke er nogle andre, der ved noget om det. Det er kun hende og Fru linde nu, som ved, hvad der rigtigt skete.
Det er gratis at oprette en konto