Naturalistisk drama fungerer som en tidsmaskine, der transporterer os tilbage til det 19. århundrede og giver os et fascinerende indblik i, hvordan teaterverdenen udviklede sig på dette tidspunkt i historien. Genren havde en særlig ambition om at portrættere virkeligheden så præcist som muligt, og det blev opnået ved brug af hverdagssprog, realistiske dialoger og et fokus på samfundets sociale forhold. Et yderligere kendetegn ved det naturalistiske drama var principperne om den såkaldte "fjerde væg," hvor skuespillet udspillede sig i en ganske almindelig stue, og skuespillerne handlede, som om der ikke var et publikum til stede. En særlig person inden for dette område var Henrik Ibsen, forfatteren bag værket "Et Dukkehjem." I det følgende vil jeg dykke ned i dette værk og undersøge, hvordan Ibsens udforskede de temaerne kønsroller og identitet.
"Et Dukkehjem" af Henrik Ibsen i 1879, er et skuespil om Nora Helmer, en kvinde, der lever et tilsyneladende lykkeligt liv som kone og mor. Hendes mand, Torvald Helmer, er bankdirektør, og de har tre bør. Under overfladen skjuler Nora en hemmelighed. Hun har begået en stor økonomisk handling for at redde sin mands liv, som han ikke har tilladt. Da det kommer ud, begynder hendes verden at falde fra hinanden. Hendes mand vil dog gerne tilgive hende men Nora har fået nok. Det ender med at Nora forlader sit hjem for at søge sin egen frihed og selvstændighed.
Det er gratis at oprette en konto