Vi kender alle sammen dengang da familien var det vigtigste og det borgerlige samfund, var styret af en stærkt vi-kultur, hvor at man fik sine normer og ideer fra familien. Her trådte man forsigtigt på sin vej igennem livet for ikke at gøre noget, som skadede familien.
Men industrialiseringen i 1800-tallet, skete der dramatiske ændringer for familiernes og borgernes livsvilkår. Arbejderklassen flyttede ind til byen for at arbejde på fabrikkerne mens ungernes opsyn blev fjernet fra familiens side, på denne måde opnåede de unge et mere selvstændigt liv.
Skolerne og uddannelse blev ungernes modningstid, hvor de unge fik kvalifikationer til voksenlivet, da de skulle udvikle en indre trang med et fornuftig jeg og streng over-jeg. I denne periode skulle kvinden passe både hjem, børn og være den der kunne forberede børnene til den svære voksen tilværelse.
Igennem 1960’erne var der højkonjunktur og økonomisk vækst hvilket udgjorde i at de unge især fik mulighed for uddannelse, og skabe et liv uafhængigt af deres forældre, da den velfærd som udviklede sig gennem 1960’erne gjorde at de unge fik flere penge mellem deres hænder, hvilket henførte til en såkaldt ungdomskultur i storbyerne, det udgjorde også en speciel mode, livsstil.
Ungdomsoprøret som kendetegnede 1960’erne, da de tvivlede og spørgende udfordrede de voksnes autoritet. De unge eksperimenterede med seksuel frigørelse, tog stoffer og hørte musik som skulle skille sig ud fra, den stive og respektive opdragelse de unge fik igennem de voksne. De unge prøver at være mønsterbrydere og bryde de gamle normer og traditioner. De unge udviklede også mere og mere en jeg-kultur og narcissisme.
Det er gratis at oprette en konto