Vi har anvendt den kvalitative metode i og med, at vi har fundet artikler, udkast fra bøger og fordi vi har søgt vores informationer gennem læsestof. Metoden har fungeret godt på det punkt, at den giver en meget dyb mening om, hvordan og hvorfor tingene påvirker hinanden. Det negative ved denne metode er dog, at der ikke er blevet inddraget tabeller, grafer osv. Det ville have givet god mening også at tage den kvantitative metode i brug, for direkte at kunne gå ind på en tabel eller graf, og nærstudere udviklingen i fx. et lands BNP.
I forhold til vores kilder har vi forholdt os kritiske. Vi har undersøgt datoer for udgivelse, forfattere og vigtigst af alt, har vi forholdt os til, om kildens ophavssituation gør den upålidelig, og omvendt, hvad der i forhold til disse ting, gør kilden troværdig.
Redegør for globalisering
Globalisering er, at lande i løbet af de sidste 40 år er blevet mere afhængige af hinanden. Det kan derfor få stor betydningen for andre lande, hvad der sker i ens eget land. På den måde er vi afhængige af hinanden, og det er dermed ikke ligegyldigt hvordan lande udvikler sig individuelt. Siden 1500-tallet har der været en tæt kommunikation på tværs af landegrænserne, grundet international handel. Hvor man før i tiden har været vant til som land at stå på egne ben, og klare sig individuelt. Særligt efter 1970, hvor 2. verdenskrig har været inde og påvirke landene, kom der en enorm stigning inden for internationalt samarbejde. I 1990 fik ordet globalisering sit gennembrudsår, og skulle siges at være første gang emnet blev nævnt og talt om. Nemlig da den kolde krig var afsluttet, blev kommunikationen mellem landene bedre, og var ikke delt op på samme måde længere.
Det er gratis at oprette en konto