Globalisering: Redegørelse og analyse af begrebet

Redegør for begrebet globalisering på baggrund af Branner – ”global politik” s. 128-134

I den store danske forklares ordet ”globalisering” således: ”… den dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige afhængighed lande og folk imellem..”

Selve globaliseringsbegrebet er blevet et af tidens mest anvendte begreber til at beskrive den forandring som verden har været under de seneste årtier, og begrebet bruges i flere forskellige sammenhænge med udgangspunkt i vidt forskellige episoder og tendenser. F.eks. nævnes globalisering både i sammenhæng med internettets udbredelse, outsourcing, international politik, miljøproblemer og sult i Afrika. Det at begrebet bruges i så forskellige sammenhænge har gjort ”globalisering” til en meget bred og løs betegnelse, og det er derfor svært at tale om globalisering og vide præcis hvad der menes når begrebet nævnes.

Der henvises i Branner til fem nøglebegreber som er en slags karakteristika eller kriterier som påviser om der er tale om globalisering, hvor der ved globalisering er tale om ændringer på alle fem områder som nøgleordene dækker over. Disse vil gøre det nemmere at gennemskue hvorvidt der, i en sammenhæng, er tale om globalisering eller ej.

Det første begreb kaldes Forbindelser, og dækker over den forøgelse man de seneste årtier har set af antallet af forbindelser på tværs af landegrænser. Disse forbindelser dækker både over personrejser, vareudveksling, udveksling af serviceydelser og kapitalbevægelser, og skyldes især den teknologiske udvikling, som har gjort billig og hurtigt kommunikationen lettilgængelig. Tid og rum er ikke længere en så afgørende faktor, som det tidligere har været, for internettet og telefoni har gjort det billigt og let at kommunikere. Det skal dog pointeres at den stigning der findes indenfor kommunikation ikke i sig selv er et udtryk for globalisering, men blot internationalisering. Der er først tale om globalisering i det at stigningen af kommunikationen er global, således at der tale om en slags ”globalkommunikation”, og desuden skal de følgende fire punkter også være opfyldt i et vist omfang. Det andet begreb kaldes Afhængighed, og beskriver den konsekvens der er af de forøgede forbindelser som er opstået på tværs af landene. Landende bliver gensidigt afhængige af hinanden, bl.a. i form af handelsaftaler, og vareudvekslinger, som giver landene vigtige og nødvendige indtægter. For at der er tale om globalisering skal den pågældende afhængighed være mere dybdegående end som sådan, forbindelserne skal være så intense at der skabes nye strukturer, nye internationale netværk, og nye identiteter som går ud over landegrænserne. Den øgede afhængighed mellem landene ses bl.a. tydeligt når der opstår en vigtig begivenhed et sted i verdenen, f.eks. jordskælvskatastrofen på Haiti, VM i fodbold, eller terroraktionen på WTC i New York. Her oplever hele verdenen begivenheden, og deltager i sorgen eller glæden selvom det ikke umiddelbart er deres eget land begivenheden vedrører. Verdenen bliver således sammenvævet på tværs af kontinenter, man får en anden opfattelse af sin omverden end tidligere, og det er netop det der er kernen i globaliseringen. Det tredje begreb er Problemer. Den ovennævnte sammenvævning af verden, forårsager også at landene underlægges nogle fælles vilkår der er årsag til fælles problemer, ofte i form af trusler, herunder f.eks. de globale miljøproblemer, terrorisme og international kriminalitet. Disse er problemer som man må løse fælles gennem internationalt samarbejde, og problemerne øger derved i sig selv den gensidige afhængighed, som nævnt ovenfor. Nærhed er også et begreb som bruges for at forklare globaliseringen. Den moderne teknologi og de ændrede økonomiske og politiske vilkår har mindsket betydningen af de geografiske og tidsmæssige afstande, og har derved givet os en mere åben verden end tidligere. Verden er blevet mindre, i indkøbscenteret finder man varer importeret fra alle verdens lande, og i fjernsynet kan du se kanaler om og fra andre lande, og derved føle med i hvad der sker omkring dig. Altså kan man føle at verdenen er lille og nær, da det ikke længere kræver de samme ressourcer at møde omverdenen. Bevidsthed er det sidste nøglebegreb, og beskriver den bevidsthedsændring som forgår som konsekvens af alle de nye sammenhænge som menneskerne indgår i. Dette gør at vi begynder at anskue verden på en ny måde. Vores bevidsthed påvirkes af flere kilder, herunder bl.a. nyhedsinformation, mediedækning og forbrugsgoder fra hele verden. Vi er nu opmærksomme på hvad der foregår andre steder på kloden, og man kan diskutere om de forskellige befolkninger, med tiden, vil udvikle en globalbevidsthed – f.eks. i forhold til miljøet og hjælp til de fattige lande.