Velfærdsstaten og globalisering: økonomisk kredsløb

Vi i husholdninger får lønninger fra det offentlige og virksomhederne. Derimod betaler vi skatter til det offentlige og vi køber /salg fra virksomhederne. Både virksomhederne og husholdninger er der ind- og udlån til pengeinstitutter. Nationalbanken har en diskonto til pengeinstitutterne, samt pengepolitiske rammer. Fra pengeinstitutterne til udlandet, foregår der en lån/kapital overførsel. Der er en stor import/eksport mellem udlandet og virksomheder. Det offentlige køber vare af virksomheder og tjeneste ydelser. Virksomhederne for erhvervsstøtte, fra det offentlige.

Det er gennem skatter og afgifter.

Det er en ond spiral, da de arbejdsløse, skal betales af staten. De arbejdsløse har ingen indtægt, og derfor har de ikke råd til at købe varer. Derfor får virksomhederne mindre indtægt, og derfor vil der blive flere arbejdsløse. Derfor kan vi ikke eksportere lige så meget og det går ud over husholdningerne.

Vi vil blive mindre konkurrence dygtige, og dermed få en mindre indtægt. Der skal flere der skal have uddannelser, så vi kan skabe flere virksomheder.

Det er lidt en blandings sag. Hvis vi sætter lønninger ned, vil der være mindre købekraft, men derimod ville det være billigere for virksomhederne. De vil kunne producere mere, for mindre penge. Men hvis en lønmodtager for mindre i løn, kan det være at han/hun ikke har råd til hus mm. Så skal han låne, og måske til sidst sidder med en kæmpe gæld.