Analyse af 'Færdig med Eddy Belegueule'

Dette er en analyse af romanen "Færdig med Eddy Belegueule" skrevet af Éduard Louis i 2014. Romanen giver et barskt og ærligt indblik i hvordan Eddy, en ung dreng der skiller sig ud bliver behandlet af hans omgangskreds, som er yderst snæversynede, i et fattigt miljø i Frankrig. Eddy bliver både set på som værende forkert af hans far, og i skolen. Denne følelse af at være forkert er noget alle kan relatere til, da vi alle har prøvet at føle os forkerte i et hvis omfang. Dog bliver der vist et ekstremt eksempel i denne roman idet Eddy bliver mobbet groft, og føler sig udstødt og forkert i alle hans omgangskredse, der er simpelthen bare ikke plads til at være som ham. Romanen foregår i 90'erne, og i den tid var der ikke så stort fokus på diversitet som der er nu. Miljøet, som er fattigt, ofte kendt for at udstøde folk der skiller sig ud. Romanen bliver fortalt af en jeg fortæller, hvilket går hånd i hånd med genren, som er litterær selvfremstilling, da vi får et glimrende indblik i hans oplevelser som er konsekvensen af at være anderledes, hans selvfremstilling bliver altså meget tydeliggjort idet der er en jeg fortæller. Tematikken er at føle sig forkert, og det bliver vist fra Eddys egen synsvinkel og gennem hans egne ekstreme oplevelser i det miljø han voksede op i. I denne analyse vil lave en miljøkarakteristik, en personkarakteristik, en konklusion og derefter perspektivere til ”Pikken står på alle fyre i Yokohama”.