I portrættet af Skjold og Isabel, får vi skildret et forvirret ungt par - der prøver at finde ud af hvad de er, nu hvor de ikke er kærester mere. I starten hører vi Skjold og Isabel i en voiceover, hvor de forklarer hvordan de mødte hinanden, og hvordan de optrådte første gang de mødtes: ”Jeg kan huske Skjold sagde, at han skulle hjem og spise med sin familie […] sådan har jeg aldrig rigtig haft det” (01:12-01:20) Dokumentaristens vinkling viser kontrasten mellem Skjold og Isabel. Der bliver lavet to separate fremstillinger af deres familiebaggrund, og deres hverdagsnormer - som indikerer at de er to unge mennesker, med et forskelligt livssyn. Dokumentaristen viser I form af billedsiden kontrasten på Isabel og Skjolds liv. Da Isabel fortæller om sin familie, bliver hun filmet I en position hvor hun står alene, kontra Skjold som bliver filmet fra en vinkling, hvor han fremstår glad og positiv. Dette skaber en dynamik, da vi I form af billedsiden bliver fremvist deres to forskellige liv, som går parallelt med hinanden.
Utallige af voksne og unge kan tænke tilbage på en dysfunktionel barndom, terroriseret af omsorgsvigt, vold og psykisk nedbrydelse. Flere kan relatere til den idealiserede norm, der har svært ved at abstrahere forskelligheder blandt vores samfund. Vi oplever flere og flere marginaliserede grupper, som langsomt mister tilhørsforholdet til de sociale grupper de er knyttet til fra barnsben. Hvorfor lever vi i et samfund hvor forskelligheder er svært at acceptere? Og er der kreeret forskellige typer vi sammenligner os selv med, for at opnå anderkendelse i vores såkaldte tætteste omgangskreds? Dette har Edouard Louis tematiseret i sin roman ”Færdig med Eddy Bellegueule”, som blev publiceret i 2014.
Det er gratis at oprette en konto