Retorik: begreber og taler fra antikken til Martin Luther King

Der fandtes ikke advokater dengang i det gamle Grækenland.

Taleformene:

Retstalen: Fortid -

Den politiske tale: Fremtid – hvad skal der ændres.

Lejlighedstalen(gravtale): Nutid -

Appelformerne:

Logos: stor forskel mellem antikkens logos og den moderne logos.

Pathos:

Ethos:

Talerens arbejdsstadier:

Inventio:

Dispositia:

Elocutio:

Memoria:

Actio:

Stilform: handler om hvor fancy retorikken er. Bruges alt efter hvilket publikum man har.

Lav stil: ikke så fancy fx Lycias.

Mellem stil:

Høj stil: meget fancy fx Homers Odysse med smukt sprog herunder lignelser.

Retoriske virkemidler:

Anafor: gentagelse i begyndelsen af en sætning.

Epifor: gentagelse i slutningen af en sætning.

Allitteration: Hvis mange ord i træk starter med det samme bogstav, rimer ofte. Konsonanter.

Assonans: anvendelse af samme ordlyd i vokaler, rimer ofte.

Kairos: Det gyldne øjeblik, når taleren reagerer på noget, der sker udenfor sin tale. F.eks. en komiker, som bruger publikum i sin stand-up, en taler, der bruger folks tilråb, osv. Det kan nærmest defineres som situationsfornemmelse.

Antitese: modsætningsforhold overfor hinanden. En sammenligning, men som skal fremstille modsætninger, ikke ligheder. F.eks. trældom – frihed, krig – fred.

Hyperbel: overdrivelse, enten af ens eget synspunkt eller f.eks. en modstanders. ”Jeg er ved at dø af sult!”

Litote: underdrivelse, ofte humoristisk. Noget jyder gør!: ”Den juleand er da ikke værst”, på jysk betyder det: det er en sygt god and du har lavet.