Der fandtes ikke advokater dengang i det gamle Grækenland.
Taleformene:
Retstalen: Fortid -
Den politiske tale: Fremtid – hvad skal der ændres.
Lejlighedstalen(gravtale): Nutid -
Appelformerne:
Logos: stor forskel mellem antikkens logos og den moderne logos.
Pathos:
Ethos:
Talerens arbejdsstadier:
Inventio:
Dispositia:
Elocutio:
Memoria:
Actio:
Stilform: handler om hvor fancy retorikken er. Bruges alt efter hvilket publikum man har.
Lav stil: ikke så fancy fx Lycias.
Mellem stil:
Høj stil: meget fancy fx Homers Odysse med smukt sprog herunder lignelser.
Retoriske virkemidler:
Anafor: gentagelse i begyndelsen af en sætning.
Epifor: gentagelse i slutningen af en sætning.
Allitteration: Hvis mange ord i træk starter med det samme bogstav, rimer ofte. Konsonanter.
Assonans: anvendelse af samme ordlyd i vokaler, rimer ofte.
Kairos: Det gyldne øjeblik, når taleren reagerer på noget, der sker udenfor sin tale. F.eks. en komiker, som bruger publikum i sin stand-up, en taler, der bruger folks tilråb, osv. Det kan nærmest defineres som situationsfornemmelse.
Antitese: modsætningsforhold overfor hinanden. En sammenligning, men som skal fremstille modsætninger, ikke ligheder. F.eks. trældom – frihed, krig – fred.
Hyperbel: overdrivelse, enten af ens eget synspunkt eller f.eks. en modstanders. ”Jeg er ved at dø af sult!”
Litote: underdrivelse, ofte humoristisk. Noget jyder gør!: ”Den juleand er da ikke værst”, på jysk betyder det: det er en sygt god and du har lavet.
Det er gratis at oprette en konto