De græske teatre har påvirket mange landes teaterbygning og folks syn på teaterkunsten.
Fra ca. 500 - 350 fvt. byggede man kortvarige teaterbygninger eller brugte en eller anden bakke som tilskuerplads. Men fra midten af 300-tallet fvt. begynder man at bygge teatre i sten, ofte op ad en bakke, så hele publikum kan se, hvad der foregår på spillepladsen. Teater blev først spillet i Grækenland, men det var ikke kun for underholdningens skyld. Man spillede stykkerne for at hædre guderne, især Dionysos, som var Gud for vin og teater.
Spillepladsen var en stor cirkel, som kaldes orchestra, ”dansepladsen”, fordi en lille dansegruppe på normalt 15 mennesker altid deltog i de ældste græske teaterstykker. Her optrådte også de andre skuespillere. På den anden side af orchestra var der et telt, hvor skuespillerne kunne klæde sig om, og som skulle forestille en bygning. Telt hedder skene på græsk, og man blev ved med at kalde denne baggrund for ”scenen”, også efter at man var begyndt at bygge ”scener” af sten.
Theater betyder ”tilskuer-sted”. Den store runde form, hvor tilskuerne sad, kaldes normalt for ”cavea”, det er latin og betyder ”rundingen”. I et græsk teater er rundingen altid lidt større end en halvcirkel, man kan nemlig godt se, hvad der sker på orkhestra, selvom man sidder helt ude ved kanten. De fineste pladser er midt for, lidt oppe. Her sad samfundets bedste borgere, og ikke mindst dommerne i teater-konkurrencen.
Det er gratis at oprette en konto