Redegør specifikt for emnet termisk energi, faseskift, smeltning og fordampning.Nævn herudover eksempler på energiomdannelser mellem forskellige energiformer.
Stikord: Energiformer, energibevarelse, termisk energi, smelte og fordampningsvarme, temperatur, nyttevirkning.
Der er mange former for energi:
Bevægelsesenergi
Beliggenhedens energi
Kemisk energi
Elektrisk energi
Kerneenergi
Strålingsenergi
Termisk energi
Bevægelsesenergi (kinetisk energi)
Når vand bevæger sig nedad i en å eller flod, er der tale om bevægelsesenergi.
Beliggenhedsenergi (potentiel energi)
Når vand ligger stille i en opdæmmet sø, besidder det beliggenhedsenergi. Der er tale om beliggenhedsenergi, hvis vandet har mulighed for at bevæge sig fx nedad. Det er tyngdekraften, der er årsagen til beliggenhedsenergien.
Bevægelsesenergi og beliggenhedsenergi udgør tilsammen mekanisk energi.
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der er oplagret i fast stof som fx benzin, olie eller mad. Kemisk energi kan fx omdannes ved forbrænding.
Elektrisk energi
Elektrisk energi er energi, som bliver skubbet fra elektron til elektron i et ledende materiale. Når elektrisk energi skal anvendes, er der altid energitab i form af varmeenergi. Man mærker ofte, at en mobil bliver varm, når den skal holdes kørende ved hjælp af elektrisk energi.
Kerneenergi
Kerneenergi frigives ved kerneprocesser i fx uran og thorium. Det kaldes også kernekraft eller atomkraft. Der findes to måder at udvinde energi fra atomkerner: fusion og fission. Oftest kommer der en eller to neutroner ud af et fission
Det er gratis at oprette en konto