Kønsroller og kvindens stilling i Det Moderne Gennembrud

Det samfund vi lever i i dag, er noget anderledes end det samfund som var for omkring 200år siden i 1800-tallet. Der var stor difference mellem forholdet mellem en hustru og hendes ægtemand og forholdet mellem børnene og forældrene i forhold til i dag. I dag får børn man fordi at man elsker hinanden og gerne vil stifte en familie sammen. Børnene er også mere tætte med deres forældre end dengang. Dengang fik man børn, ikke fordi at man elskede hinanden, men fordi at forældrene skulle have nogen til at forsørge dem og muligvis overtag gården eller virksomheden hvis man drævede en. Det var derfor rigtig vigtigt at få mindst en søn, da døtre ikke kunne arve noget fra faren hvis nu han gik borte. Forældrene var mere strenge end forældre i dag, så derfor så børnene dem som deres chefer og ikke så meget som deres forældre.

Redegørelse for kvindernes stilling og samfundsnormer for kønnene i slutningen af 1800-tallet

I slutningen af 1800tallet var forholdet mellem mænd og kvinder meget kønsfordelt. I borgerskabets familier var konen hjemmegående. Hendes ansvar var, at hun skulle sørge for at hjemmet var hyggeligt og rent nok til når manden kom hjem. Ikke nok det skulle hun også sørge for at manden var tilfreds. I det veluddannede borgerskab skulle hun holde styr på tjenestefolkene. Men det var jo ikke alle kvinder som blev gift, så i det veluddannede borgerskab blev det almindeligt, at kvinder uddannede sig for at kunne klare sig selv, hvis nu de var uheldig og ikke fandt en ægtemand. Det manden skulle sørge for, var at familien havde et tag over hovedet og mad på bordet, men det var livet derhjemme i borgerskabets familier. Ude i samfundet var det nogenlunde det samme. Det mandligkøn var dominerende overfor det kvindelig køn. Det var for eksampel først i år 1875 at kvinder fik lov til at tage studentereksamen og studere ved universitetet[1]. Det vil sige at mænd også havde flere muligheder end kvinder. Kvinder fra det veluddannede borgerskab, som var selvhævdende og veluddannede formede i 1871 Dansk Kvindesamfund og det var deres målbevidst bearbejdning af deres holdninger som førte til, at allerede i 1908 kunne kvinder stemme til kommunalvalg og i 1915 kunne de stemme til rigsdagsvalg[2].