Kærlighedens vilkår i 1800-tallet

Problemformulering……………………………………………………………………………………………………………3 Indledning………………………………………………………………………………………………………………….....................….....3

Redegørelse………………………………………………………………………………………………………………………3

Fra livet på landet til industrialisering………………………………………………………………………………………….3

Den romantiske frisættelse……….…………………………………………………………………………………………….4

Prostitution i 1800-tallet…….………………………………………………………………………………………………….4

Debatten om sædelighed….…………………………………………………………………………………………………....5

kildekritisk analyse af "nutidens sædlige lighedskrav" af Elisabeth Grundtvig……………………………………………….5

Analyse………………………………………………………………………………………………………………………...…6

"Det er saa yndigt at følges ad" af N.F.S Grundtvig…………………………………………………………………………………………

Vurdering…………………………………………………………………………………………………………………………

konklusion…………………………………………………………………………………………………………………………

litteraturliste………………………………………………………………………………………………………………...……..

Problemformulering

I opgaven vil jeg først og fremmest redegøre for de centrale samfundsforhold og for kærlighedens vilkår i 1800-tallet. Jeg vil i den forbindelse inddrage hovedpointerne fra en kildekritisk analyse af ”nutidens sædelige lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig (1887). Derefter vil jeg analysere ”Det er saa yndigt at følges ad” af N.F.S Grundtvig (1855) med fokus på, hvordan kærlighedens vilkår fremstilles. Jeg vil i den forbindelse en foretage en litteraturhistorisk indplacering af teksten. Afslutningsvis vil jeg vurdere med inddragelse af “den sidste balkjole” af Herman Bang, hvordan vilkårene for kærlighed ændres mellem romantikken (1800-1870) og det moderne gennembrud (1870-1890).

Indledning

Efter flere årtier med videnskab, filosofi og fornuften i centrum blev der vendt om på det hele i 1800-tallet. Der blev i 1800-tallet sat fokus på følelser, længsel og kærlighed. Synet på kærlighed har ændret sig meget gennem tiden. Der var en tydelig modsætning mellem de kærlighedsvilkår der var i oplysningstiden og de kærlighedsvilkår der var et stykke ind i 1800-tallet. I oplysningstiden var arrangerede ægteskaber normen, man giftede sig udelukkende af økonomiske og andre fordelagtige grunde såsom status og magt. Det er modsætning til de kærlighedsidealer man fik i 1800-tallet.