Analyse af St. St. Blichers 'Brudstykker af en landsbydegns dagbog'

1709

Personer:

Hr. Søren

Jens

Peer Skytte

Mads Madsen

Nådige herre

Frank

Morten

1710

Fortællerforholdet – hvilken fortæller er der tale om, og hvad opnår St. St. Blicher ved at anvende netop denne type fortæller? Dette er en jeg fortæller fra mortens side af, som er hovedpersonen. Dette giver os et bedre indtryk og vi kan sætte os mere ind i historien som om vi selv var hovedpersonen når der bruges Jeg-fortæller

Personkarakteristik af:

Morten

Jens:

Sophie:

I dagbogsoptegnelsen fra d. 3. juni 1709 fortæller Morten for første gang om herremandens datter frøken Sophie, som han skriver således om: “det er en deilig Frøken, den Frøken Sophie! jeg har stor Glæde af at se paa hende”. I den efterfølgende dagbogsoptegnelse, gør herskabet nar ad Morten på både dansk og fransk, som de taler indbyrdes. Her skriver Morten: “Om det saa var Frøken Sophie, saa loe hun mig lige op i Øinene – det gjorde mig mest ondt”. Som man formentlig fornemmer har Morten et godt øje til frøken Sophie på trods af hendes højere klasse som adelig. For at forstå herskabet lærer morten fransk ved at lytte ved døren, da frøken Sophie får franskundervisning.

En vinterdag i 1710 skal herskabet køre kane, og Morten får lov til at stå bag på frøken Sophies. Et stort højdepunkt på kaneturen forekommer, da Morten skal styre kanen, og han næsten bliver nødt til at holde om Frøken Sophie: