Historien starter i Føulum den første januar 1708. Hovedpersonen hedder Morten Vinge, og er søn af sognets degn. Hr. Søren er præst og underviser Morten i sprog. Selv har Hr. Søren også en søn, Jens, som dog ikke er så interesseret i at lære. Hr. Søren har store planter for de to drenge. Morten skal være præst, mens Jens skal være bisp. Uheldigvis går Hr. Søren hen og dør, og det forhindre Morten i at blive undervist hos ham. Mortens far vandrer derfor til Viborg, for at få ham ind på Latinskolen, men ulykken ramme endnu en gang, og faderen dør på vejen. Morten må give afkald på præstedrømmen og forsørge sin mor. Jens får Morten i tjeneste på et gods i Tjele hos nådigherren, hans søn, Junker Kristen, og to døtre, frk. Sophie og frk. Marie. Jens er selv skytte på godset. Morten bliver ulykkelig forelsket i den smukke frk. Sophie, som tydelig viser, at der er langt fra tjenestefolk til herskabsfolk. Morten får en lidt skæv start, og får gjort sig selv til grin. Han lærer sig selv fransk og bliver pludselig anerkendt. Herren gør Morten til kammertjener, og beslutter at hans skal rejse med hans søn, Junker, til København. Men i København er der udbrudt pest, og den tager Junkers liv. Morten må derefter sørgende rejse tilbage alene. Da han kommer tilbage til godset er frk. Sophie blevet lovet bort til den fornemme herre af kongeligt blod, Gyldenløve, men har forelsket sig i Jens. Hun stikker af med ham og vælger dermed at leve under sin stand. Mortens hjerte er knust, og han kan ikke holde ud at være på godset. Derfor vælger han at blive soldat i Store Nordiske Krig (1700-1721), men han bliver taget til fange og tvinges til at deltage i krigen mod Rusland på svensk side. Efter krigen lever Morten i Sibirien som pelsjæger en årrække. Han vender tilbage til Danmark, da han er halvtreds år og får job ved godset Corselitze på Falster. Der genser han tilfældigvis frk. Sophie som lugekone. Et syn der både overrasker og forarger ham. Morten vælger at rejse tilbage til sin fødeegn. Han bliver sognets degn, og dør i Føulum den 12. maj 1753.
Det er gratis at oprette en konto