St. St Blicher (1782-1848) indskrev den jyske dialekt i litteraturen og satte fokus på menneskers konflikter og tragedier med sin indlevelse og særlige fortælletekniske stil.
Steen Steensen Blicher debuterede som novelleforfatter i en alder af 42 år. Debutant kunne man dog ikke kalde ham, for bag sig havde han et omfattende forfatterskab af overvejende lyrisk karakter. Blicher skrev 95 noveller og omkring 340 digte.
Alle Blichers noveller fortælles af et jeg, der altid har en rolle at spille i fiktionen. Novellerne fremviser store indbyrdes forskelle, men de er alle modelleret ud fra dette fortælletekniske grundvilkår. Den personificerede fortæller optræder altid som et øjnevidne, der i en eller anden udstrækning bliver forblændet af fortællingens begivenheder.
Denne fortælletekniske strategi peger på virkelighedens uigennemskuelighed, hvilket er én af forfatterskabets helt centrale pointer. Blicher formulerer på denne måde en tragisk erkendelse af tilværelsens indskrænkede grundvilkår. Novellerne beskriver et begivenhedsforløb, der samtidig er fortællerens egen personlige tolkning af forløbet, hvorved der åbnes op for andre tolkningsmuligheder. Blichers tekster fordrer således en aktiv læser.
Biedermeierkulturen satte fra 1820’erne og frem sine tydelige spor i den danske litteratur. Betegnelsen henviser til en ideologisk holdning i den borgerlige kultur, der dyrkede det idylliske, det harmoniske og hjemmets tryghed. Denne kulturelle og ideologiske strømning havde en ikke uvæsentlig indflydelse på Blichers forfatterskab. Novellerne er intimsfæreskildringer, der omhandler kærligheden som den meningsgivende instans i tilværelsen og hjemmets tryghed som forsonende i forhold til livets barske realiteter, og i denne forstand er der tale om Biedermeier. Men Blicher troede ikke på disse værdier, og forfatterskabet blev dermed også et opgør med biedermeieridealerne.
Det er gratis at oprette en konto