EU's fordele og indflydelse

Eu er en masse lande der er gået sammen i en organisation, der har snakket sammen om en masse ting og de blive næsten alt tid enig om alle ting. Fx: billigere flybilletter, Miljøforbedringer, Flere arbejdspladser, Billigere dagligvarer, Det er blevet lettere at rejse i Europa, Lavere telefonregninger, Øget fødevaresikkerhed, Bedre arbejdsmiljø, Mere ligestilling på arbejdsmarkedet, Bekæmpelse af international krimininalitet, Sikring af varig fred. EU er begyndt og snakke om at der blive 2,5 millioner ekstra arbejdspladser. Det indre marked med den frie bevægelighed af varer og personer har ikke kun betydet en enorm økonomisk vækst i Irland, Spanien, Portugal og Grækenland. Også Danmark har set en fantastisk vækst i investeringer og produktivitet inden for f.eks. IT teknologi. Den øgede konkurrence har givet de nordiske IT virksomheder mulighed for at specialisere og udvikle sig og har ført til et boom i værksætteri. Netop værksætteri har været på EU's dagsorden længe og Verdensbanken har i sin seneste rapport Doing Business 2005. EU har været med til at forbedre miljøet i Danmark og i resten af Europa. Fra begyndelsen af det europæiske samarbejde har grænseoverskridende miljøproblemer været på dagsordenen. EU holder generelt fanen højt, når det gælder miljøet - fra det blå badeflag til Kyoto-protokollen. Fra 1970'erne begyndte EU-lovgivning at sætte fælles standarder for miljøet. EU har gennemført 160 miljødirektiver og forordninger igennem de sidste 10 år. 69 af dem har medført et højere beskyttelsesniveau i Danmark. Resten har samme niveau, som vi allerede havde i Danmark. Men der brugte vi miljøgarantien, så Danmark kan opretholde sit høje niveau. Ex: på EU's miljøregler kan nævnes vandrammedirektivet, der sætter høje krav til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Med direktivet, som skal implementeres over en årrække, forbedres det danske beskyttelsesniveau, samtidig med at beskyttelsesniveauet i hele EU forbedres. Et andet eksempel er et direktiv fra 2002 om afskaffelse af svovlholdig benzin, der er skadeligt for natur og mennesker. Svovlen omdannes til svovlsyre og sulfat, som eksempelvis er skyld i skovdød. Direktivet vil reducere CO2-udslip fra nye biler. Derudover reduceres udslippet af forurenende stoffer fra eksisterende biler pga. bedre katalysatoreffekt. Når men eu er nu et dejligt sted at rejste rundt i. Det er blevet billigere for danskerne at tale i telefon efter at man i 1998 har valgt at liberalisere markedet for telekommunikation i EU. De gamle telemonopoler er brudt, og det er en fordel for danske og europæiske forbrugere. Ministeriet for Teknologi, Videnskab og Udvikling oplyser, at faldet i telepriserne for indlandstelefoni, når det daværende Tele Danmarks priser benyttes, var på i alt 7,6 pct. i løbende priser mellem 1990-98. Mobilprisernes fald er endnu større. Her er der sket et fald fra 2,35 kr. pr. minut til 0,80 kr. pr. minut. For både fastnet og mobil er priserne i perioden 1995-1998 reduceret med ca. 1/3. At bruge sin mobiltelefon i et andet land, kan være en meget dyr affære. Nogle telefonselskaber opkræver store afgifter på brug af det såkaldte roaming system, der tillader mobilkunder at bruge deres mobilnetværk i udlandet. Afgiften bliver i første omgang sendt til mobilbrugerens teleselskab, som så sender det videre til mobilbrugeren. I følge EU er priserne hos nogle udbydere så urimelige, at Kommissionen har taget initiativ til at få reduceret priserne, så de kommer på et mere acceptabelt niveau. EU har været med til at sikre beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Der er et ganske omfattende regelsæt for arbejdsmiljø med udgangspunkt i et rammedirektiv fra 1989, der indeholder de grundlæggende bestemmelser vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Målet er at sikre bedre beskyttelse af arbejdstagere ved at forebygge arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Der er tale om mindstekrav, og det står de enkelte medlemsstater frit for at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger, så længe de er forenelige med traktaten. Der er mange eksempler på EU-lovgivning om arbejdsmiljøet. EU-landenes politi- og efterretningstjenester samarbejder om at opklare grænseoverskridende kriminalitet. Som led i bestræbelserne på at komme hvidvaskning af penge til livs, blev anvendelsesområdet udvidet i 2001 for EU regler om kundeidentifikation, registrering og krav om rapportering af alle mistænkelige finansielle aktiviteter. Disse EU regler dækker nu ikke kun penge tjent ved narkoforbrydelser men alle alvorlige forbrydelser. Reglerne gælder ikke kun den finansielle sektor, men alle de erhverv, som risikerer at blive misbrugt af pengehvidvaskere. Det kan f.eks. være forhandlere af varer af høj værdi såsom ædelstene, ædelmetaller og kunstgenstande eller det kan være eksterne regnskabsførere, revisorer, ejendomsmæglere, sagførere, ejere af kasinoer, auktionsholdere og virksomheder, der er involveret i pengeoverførsler. EU er en spirende overnational europæisk stat. EU er enestående blandt internationale institutioner med sine direkte lovgivningsbeføjelser. Direktiver og forordninger fra Ministerrådet og afgørelser fra EF domstolen er bindende for medlemsstaterne og disses virksomheder og borgere uden deres nationale parlamenters mellemkomst. Medlemsstaternes nationale domstole, herunder deres højesteretter og forfatningsdomstole, er ifølge traktaterne forpligtede til at lade den europæiske ret gå forud for den nationale ret i tilfælde af konflikt mellem de to. Dette betyder, at stater, der tiltræder EU afgiver centrale aspekter af deres nationale uafhængighed og suverænitet idet suverænitet her forstås i den klassiske betydning som enekompetencen til at gøre retsakter bindende for borgerne i en stat eller nation. Nye EU traktater kan først træde i kraft, når de er enstemmigt ratificeret af alle EU-medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive forfatningsbestemmelser. I nogle få lande, navnlig Danmark og Irland, kræver dette afholdelse af en folkeafstemning, da det i henhold til disse landes forfatninger kun er befolkningen selv, der kan afgive suverænitet. I de fleste lande kan suverænitetsafgivelsen i forbindelse med ratifikationen af nye EU-traktater finde sted på grundlag af en flertalsafgørelse i deres nationale parlamenter, uden at der er behov for befolkningens godkendelse på grundlag af en folkeafstemning…