En læsning af Cecil Bødkers novelle ”Døvens dør” fra 1961
”Der var noget for vinduet indefra, det var brunt og øde af spindelvæv og gammelt støv. Men døren var åben. Døren var altid åben. Og der kom røg ud. Mærkelig tynd og stille røg. Christoffer kiggede forsigtigt på det sorte dørhul i muren overfor, han havde aldrig set Døven, og han brød sig heller ikke om at komme til det.” (Bødker 1961, s. 68 ).
Sådan sættes rammerne i novellen Døvens dør, som er skrevet af den danske forfatter Cecil Bødker, og udkom i 1961 i Bødkers novellesamling Øjet. Det fremgår ikke, hvad der findes inde bag Døvens dør, men man ved med sikkerhed, at det er sært, skummelt, beskidt og skræmmende. Døven er en gammel kvinde, som alle – særligt hovedpersonen, den handicappede dreng Christoffer, og hans jævnaldrende – finder meget uhyggelig. Hun bor på en mørk og dyster gård, og kommer aldrig ud.
En dag, hvor Christoffer i en ondskabsfuld mobbeseance jagtens ind i Døvens gård af den jævnaldrende dreng Gert, og de andre drenge, fordi de vil se ham nøgen, finder han i sig selv et uforklarligt mod og en styrke til at slå tilbage. Han mister med ét al frygt for Gert og de store drenge, og til deres store forbløffelse, går den ellers altid tavse og passive Christoffer til modværge. I en situation, hvor Gert forsøger at slå tilbage, ser Christoffer ingen anden udvej end at flygte ind til det ukendte og skræmmende, hvor drengene ikke tør nå ham – ind gennem Døvens dør.
Det er gratis at oprette en konto