Ondskab og religiøs terror

- Hvad er ondskab og hvordan kan religiøs terror knyttes til ondskab?

Ondskab ift. religion bliver ofte givet som eksempler på, hvad som er rigtig, hvad som er forkert, og konsekvens derved. Et eksempel de fleste har hørt om som både fortælles om i jødedommen og kristendommen i det gamle testamente, og til dels også i islam som jeg kommer ind på lidt senere, kunne være slangen i paradis i biblen. Her får slangen Eva til at spise af kundskabens træ, hvilket giver hende visdom om godt og ondt, og derved sætter ondskab ind i verdenen. I jødedommen bliver det blandt andet også tit brugt eksempler fra nyere tid som at gud ”tester” dem, som i blandt andet slaveri og forfølgelse. I kristendommen bruges der i det nye testamente satan som symbol på ondskab. Djævelen har taget magten i verden og har derved givet mennesket medansvar. Mennesket har på den måde ladet sin vilje bøje eller forme af den onde, altså Djævelen. Dermed står mennesket med skyld over for Gud. Denne skyld kan mennesket kun blive befriet fra gennem troen på, at Guds søn, Jesus Kristus gennem sin lidelse og død har taget mennesket skyld på sig og brudt Djævelens magt ved at opstå fra døden. Også i islam er opfattelsen af det onde knyttet sammen med en djævleskikkelse, Iblis. I Koranen er Iblis en oprørsk engel eller ånd, skabt af ild. I Koranen fortælles, at Gud efter skabelsen af Adam beordrede alle engle til at bøje sig for Adam som det første skabte menneske. Men Iblis nægtede. Iblis blev dernæst fordrevet fra himlen, mens den endelige straf over ham skulle vente til dommens dag.