Vandet i naturen er aldrig stille, det bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der fordampning. Planterne tager vand fra jorden, og fra deres blade sker der også fordampning. Vanddamp kan vi ikke se, men når den stiger til vejrs og kommer op i de kolde luftlag, bliver den synlig som skyer. I skyerne forener de mikroskopiske små vandpartikler sig til dråber eller iskrystaller. Når de er blevet store nok og tunge nok, falder de ned mod jorden som regn og sne. Fra jordoverfladen vil en stor del af vandet fordampe igen. En anden stor del af nedbøren bliver optaget af planterne, og er med til at opbygge rødder, stængler, blade og blomster. Men meget af vandet i planterne vil hurtigt fordampe fra bladene.
En del af den nedbør, der ikke fordamper, strømmer på jordoverfladen og gennem drænrør ud til vandløb, til søer og ud i havet. En anden del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand.
Hvis jorden er sandet, er vandets bevægelse nedad cirka fire meter om året. Er jorden leret er bevægelsen cirka en halv meter om året.
Et stykke nede i jorden ligger grundvandszonen. Her er alle hulrum fyldt med vand. Toppen af grundvandszonen kaldes grundvandsspejlet. I grundvandszonen bevæger vandet sig mere eller mindre vandret mod områder, hvor grundvandsspejlet ligger lavere. En stor del af det allerøverste vand i grundvandszonen strømmer med en svag hældning mod vandløb, søer og havet. Herfra fordamper vandet, og kredsløbet er slut.
Det er gratis at oprette en konto