Det er virkelig fedt at være derude, hvor det er virkelig ekstremt og hvor døden banker på døren. Måske ikke så fedt i selve situationen, men bagefter føler man, at man kan flyve. Jeg kender en, der har prøvet faldskærmsudspring, og han havde en følelse af, at han kunne flyve flere dage efter. Mange undrer sig over, hvorfor man gør sådanne ekstreme ting, men jeg mener, at det er noget, der er blevet skabt ungdomskulturen. Før i tiden var der ikke så meget med at man søgte det ekstreme, men hellere bare ville slappe af og tage på ferie. Sådan er det ikke i dag. Nu begynder faldskærmsudspring, bungeejumper, whitewaterrafteren og bjergklatring at blive mere og mere populært. Stort set alle har fået gode oplevelser efter at have prøvet det ekstreme, og derved forøges interessen for at komme til at prøve det.
Jeg tror, at folk jagter det ekstreme, fordi de vil overskride grænser, og når man har overskredet sine grænser en gang, så vil man længere ud endnu og man kan bare ikke få nok. Som Lars Gundersen nævner i artiklen fra Samvirke i 1994, er det mest intenst, når man virkelig er tæt på døden. ”Det giver simpelthen en anden oplevelse af livet”, som han nævner, og det er noget, mange mennesker søger. Det er når man virkelig kan mærke hjertet hamre på fulde drøn og adrenalinen pumper ud i blodårerne. Det er der, at det virkelig begynder at være fedt at leve. H.C. Andersen sagde engang: ”At rejse er at leve”. Det, jeg mener med det, er, at man rejser ud og oplever det ekstreme. Man begynder at leve for det. Så meget, at man simpelthen ikke kan få nok.
Det er gratis at oprette en konto