Jagten på det ekstreme

Hvert eneste år kommer mange mennesker til skade, og i værste fald dør, i forbindelse med en lang række forskellige ekstreme sportsgrene. Ekstreme sportsgrene kan beskrives på den måde, at den som følge af forkerte valg eller handlinger af udøveren, kan medføre døden. Dette fænomen går under navnet ’ekstremsport’, og omhandler en lang række meget udfordrende sportsgrene, der hvert år tager livet fra mange af de modige udøvere. Ekstremsport er blevet mere og mere populært og udbredt de seneste år, og hver dag oplever nye personer suset ved at kaste sig ud fra en høj bro kun iført en elastik, eller kicket man får ved at bruge alle kræfter i kroppen på at klatre op af et stejlt bjerg uden nogen anden form for livline, end den man selv har fastgjort i farten op mod toppen. Hele tiden stiger antallet af personer, der har oplevet følelsen af at være vægtløs, imens man styrter mod jorden mange kilometer fra jordens overflade, uden at være 100 % sikker på, om faldskærmen vil folde sig rigtigt ud, og derved redde ens liv.

Men når disse såkaldte ekstremsport nu er så farlige, som de jo tydeligvis er, hvorfor er de så så populære? Hvorfor er man villig til at risikere alt, for et enkelt øjebliks ekstreme følelser? Jeg tror, at alt dette kan beskrives med ét enkelt ord: adrenalin. Adrenalin er et hormon i den menneskelige krop, der udskilles, når kroppen bliver påvirket af stress. Adrenalin påvirker den menneskelige krop på den måde, at det nærmest giver den ekstra kræfter – kræfter kroppen ikke troede den havde. Og alle har oplevet det, på den ene eller anden måde. Også selvom de ikke dyrker ekstreme sportsgrene. For adrenalin fremkaldes ikke kun ved, at man er i fare for livet. Det kan komme når som helst, når man ved, at noget er galt eller ’farligt’. For nogle er det når, man er sekunder fra et slagsmål på det lokale diskotek, så mærker de det adrenalin-kick, som så mange søger hver dag; det at alle musklerne i kroppen spændes, og selvom at fyren foran en er tre gange så stor som en selv, så er man klar til at springe på ham, for at forsvare sig selv og sine venner. Eller når drillesyge drenge bliver opdaget i at være steder, de ikke må være, så træder adrenalinet til, og styrker kroppen. Så kan man løbe og løbe, og så er det først når man igen er i ’sikkerhed’, at man kan mærke de kraftige sidekramper og forpustelsen. Så længe adrenalinet er i omløb, føler man sig større end man er.