Du bliver ofte oplevet af andre personer som et meget talende menneske, der spreder energi og vækker entusiasme hos andre. Du fokuserer generelt på mennesker og ting omkring dig. Du tænker som regel ikke så længe over et spørgsmål, før du har et hurtigt svar parat. Er du til et møde, vil du ofte være at finde i livlig diskussion med en større gruppe mennesker. Får du e-mail, vil du ofte svare kort, da du foretrækker at kommunikere ansigt til ansigt med et andet menneske. Du vil ofte have behov for at snakke dig frem til en konklusion under et møde frem for at tænke over den alene, da du tænker bedst, når du taler. Du må ofte søge at dæmpe din udtryksiver, så de mere introverte i gruppen kan komme til udtryk.
Social
Taler meget
Når de taler, er det ikke altid helt gennemtænkt
Taler for at tænke
Har ofte et meget aktivt kropssprog
N – Intuition
Når du fremlægger noget, vil du ofte starte med det store billede og udstikke et perspektiv først, der hurtigt kan kobles til de fremtidige muligheder og udfordringer for afdelingen eller organisationen som helhed. Du stoler ofte på din indsigt og fantasi og forsøger at skabe basis for en stimulerende drøftelse af tingene. Dine løsningsforslag til de problemer, der kan opstå, kan være kreative og usædvanlige og ikke altid umiddelbart anvendelige, da de ofte er mere fremtidsorienterede. Du vil sikkert også opleve, at det ofte er dig, der er med til at bryde dagsordenen, da du i højere grad opfatter den som et udgangspunkt for diskussion og ikke så meget som noget, der skal følges til punkt og prikke.
Det er gratis at oprette en konto