Ørsteds forsøg og opdagelsen af elektromagnetisme

I begyndelsen af 1800-tallet kendte forskerne magnetisme fra naturligt magnetiske sten, ligesom de vidste, at Jorden havde et magnetfelt, man kunne navigere efter ved hjælp af et kompas. Elektricitet blev derimod opfattet som en mystisk kraft, der primært var biologisk – fx i elektriske ål – men som også kunne frembringe gnister og få en metaltråd til at gløde. Hans Christian Ørsted mente, at strøm og magnetisme hang sammen. Og det ville han gerne bevise.

H.C. Ørsted opstillede et forsøg i forelæsningssalen på Københavns Universitet. Forsøgsopstillingen bestod af zinkplader i et kobberkar med syre, som udgjorde et

primitivt batteri. Ørsted forbandt det negativt ladede zink og det positivt ladede kobber med en metaltråd, og en strøm løb gennem tråden. Herefter holdt han et kompas hen til den strømførende tråd. Pludselig slog kompasnålen ud. Udsvinget skyldtes ifølge Ørsted, at strømmen havde skabt et magnetfelt, som lokalt var stærkere end Jordens. Efter opdagelsen sendte Hans Christian Ørsted en rapport til videnskabsakademiet i Paris. De franske fysikere indså straks, at hvis Ørsted havde ret, ville det ændre deres opfattelse af elektricitet totalt. Mange var skeptiske, men alligevel blev en demonstration arrangeret.

Om ørsted

H.C. Ørsted

Født: 1777 i Rudkøbing.

Uddannelse: Læser farmakologi på Københavns Universitet. Udnævnes i 1817 som professor i kemi og fysik.