Jeg sidder og pakker værtindegaven ind en biografbillet for to, jeg pakker den flot ind i cellofan og et fint bånd omkring, det er svært at binde båndet, da mine hænder ryster så meget, af nervøsitet, at jeg knap nok kan lave en simpel, lille gave. Jeg tænker hele tiden på, hvordan det mon kommer til at gå, om det bliver en total katastrofe, eller om det bliver helt neutralt, jeg håber på nummer to, men jeg ved ikke, om jeg forventer, at jeg bliver omfavnet og taget ind i varmen.
Jeg rækker ud efter min mobil og ser, at Pia har skrevet: “Sanne har sagt, at Morten også kommer.”
Jeg smider telefonen ned på sofaen med det samme, jeg ser beskeden. Og mit hjerte går helt i stå, jeg kunne slet overhovedet ikke styre mine nerver, eller mine tanker, jeg får lige pludselig hjertebanken, men prøver at få det ned, jeg tager aggressivt min telefon op igen, og skynder mig at skrive ivrigt tilbage: “Okay, det lyder super!” Men i virkeligheden er jeg ved at skide i bukserne af skræk, over at Morten kommer.
Klokken er ved at være mange, og jeg bliver nødt til at komme til tiden ellers, er det bare pinligt, men jeg kan ikke huske, om det var klokken kl. 3 eller klokken halv 4, men jeg vælger at komme halv 4, det var vist tiden.
Det er gratis at oprette en konto