Demokrati er folkestyre. Demokrati blev første nævnt i Athen i slutningen af 500-t. f.Kr. som betegnelse for en ny ganisering af det politiske liv.
Demokrati er kort sagt et system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning. Demokrati betyder folkestyre eller folkevælde.
Hvornår opstod demokrati:
Man mener, at det første demokrati opstod omkring år 507 f.v.t. i Athen.
Det var statsmanden Kleistenes, der indførte demokratiet i Athen. Folkestyret varede omkring 200 år. Herfra gik der mange år før det vendte tilbage
Det var dog kun mænd over 20 år, som havde forældre fra Athen som kunne deltage. Demokratiet i Athen var et forsamlingsdemokrati, hvor de involverede mødte op og diskuterede et emne for senere at stemme om det. Det skete 40 gange om året på højen Pnyx. Demokratiet i Athen var således langt mere direkte end det repræsentative demokrati, som vi kender i dag, hvor man vælger repræsentanter til et parlament.
Demokratiet var ikke uden kritikere. Nogle af antikkens store filosoffer, Platon og Aristoteles, mente, at demokrati ikke var varende og ville falde. De sammenlignede folket med et utilregneligt uhyre, som hurtigt kunne blive farligt, fordi det tænker småt og lader sig rive med af følelser. Et andet problem var også at det kun var mændene der havde stemmeret. Athen dækkede et areal, som svarede til Fyn. Byen havde mellem en kvart og en halv mio. indbyggere, hvoraf en tredjedel var slaver, og 10-15.000 var metoikere uden stemmeret. Antallet af borgere med stemmeret var mellem 30.000 og 40.000.
Det er gratis at oprette en konto