Demokratiets udvikling i Danmark

I kilde 1 får de valgret fordi fredrik d. 7 delte magten med folket og fordi man ikke ville have forskel på folk. Nu kunne alle få indflydelse på hvad der skulle ske. Alle havde stemmeret lige meget om man er høj lav tyk eller tynd. Men man skulle stadig være mand og over 30 år. Der var valgt en forsamling som havde udarbejdet danmarks riges grundlov. I grundloven stod der at kongen og de minstre kongen valgte skulle styre landet. Men rigsdagen skulle beslutte lovene. I rigsdagen sad de mænd som det danske folk havde valgt.

I kilde 2

I kilde 2 kom der demokrati under et oprør i europa i 1848. Demokratiet blev indført da nogle syntes at så kunne flere bestemme noget. Men de fattige skulle stadig ikke have valgret fordi så kunne de regere til egen fordel og tage ejendom og formue fra de besiddende. I 1849 fik danmark sin første grundlov. Rigsdagen fik den lovgivende myndighed. Regeringen var nu den lovgivende magt. Da grundloven blev indført var det faktisk kongen der havde den udøvende magt.

B) Den fik betydning for dem som havde stemmeret fordi nu havde de også lidt at sige. Men det var jo stadig kun mænd som er over 30 år og uberygtetog selvstændig. For at være selstændig skulle man have sin egen husstand og ikke modtage hjælp fra det offentlige . Derfor var der stadig rigtig mange som stadig ikke havde stemmeret og derfor giver det ikke så meget at have demokrati når så få har stemmeret.