Demokrati: magten i folkets hænder

Demokrati er en regeringsform, hvor det er folket der styre direkte eller gennem valgte repræsentanter.

Mennesker, der lever i et demokrati, stemmer enten på repræsentanter, der udsteder love på deres vegne, eller de stemmer direkte om lovforslag ved møder i en folkeforsamling. Demokrati indebærer folkets frie ret til at tale samt retten til at vælge imellem flere konkurrerende politiske partier ved valg, der afholdes med regelmæssige mellemrum.

Magten til folket

Det første demokrati opstod i oldtidens Grækenland i 500-tallet f.Kr., da mænd i byerne kunne afgive deres stemme i lovgivende forsamlinger. Ordet demokrati er græsk og betyder ” folkestyre ”.

Valgte forsamlinger

Alexander den Stores regering og de romerske kejsere førte gradvis til demokratiets undergang, og i middelalderen tilfaldt magten feudalismen og monarkiet. Demokratiet dukkede op igen i 1600-tallet, da valgte forsamlinger, såkaldte parlamenter, efterhånden overtog magten i nogle lande. I begyndelsen kunne kun rige mænd afgive stemme, men i nutidens demokratier har næsten alle ret til at stemme.

Fleretalsstyre

Vælgerne udvælger personer til at repræsentere dem i lovgivende forsamlinger som fx Folketinget eller USAs Kongres. For at en ny lov kan vedtages, skal et flertal i den lovgivende forsamling stemme for den. I særligt vigtige sager kan alle stemmeberettigende mennesker deltage i en såkaldt folkeafstemning.