Mit vækkeur ringer. Klokken er 6:30. Mandag morgen, det bliver en god dag. Jeg kan mærke det. Hvad mon vi skal lave over i skolen i dag? Dansk, fysik kemi, idræt og matematik, det kan kun blive en god dag. I dansktimen håber jeg, vi skal have om det moderne gennembrud, jeg elsker når vi har om det emne. Jeg ruller mine gardiner op. Vejret er ikke det bedste, jeg skal nok tage min paraply med. Da jeg har gjort mig klar og spist morgenmad, tager jeg toget til skolen. Togstationen er næsten lige foran skolen. Ved næste stop skal jeg af. Der er præcist 20 meter fra togstationen til klasselokalet. Da jeg går ind i skolegården, er der ingen børn der leger.
Jeg går videre ind ad døren og ind til klasselokalet. Jeg sætter mig på min plads og kigger ud ad vinduet. En halv time til klokken ringer. Da jeg kigger ud ad vinduet, ser jeg Gregers gå ind på skolen. Han siger et eller andet til sig selv. Gad vide hvad det er. Han ser ikke særlig glad ud. Regnen falder stadigvæk ned. Gregers er helt gennemblødt, stakkels ham. Det ligner ikke han har haft en god morgen. Skyerne var helt grå, mørke og dystre. Det var næsten som om himlen var dækket af en dyne. Det var så mørkt. Et kæmpe lys rammer, og bliver efterfulgt med kæmpe brag lige efter. Nu tordner det også, det var godt jeg nåede at komme op i klassen. Mine øjne følger Gregers helt ind til døren, hvor han stopper op. Han kigger på skoledøren, og sukker. Han åbner døren til skolen, og går ind. I min skoletaske ligger min bog, jeg kan nå at læse den færdig inden timen slutter. Det min fjerde bog på 3 dage. At læse er nok min yndlingsting at gøre. Idet jeg har læst den sidste side færdig i min bog, kommer Gunnar ind af klasselokalet. ”I dag skal I have danskstilen tilbage” siger han.
Det er gratis at oprette en konto