Hverdagen, forskellige typer mennesker, økonomiske uligheder og fordomme er nogle af de emner Simon Fruelund tager op i romanen Borgerligt tusmørke, som er skrevet i 2006. Borgerligt tusmørke er en roman som er delt op i tre dele. Første del handler om villakvarteret ”Dantes Allé”, hvor at alle beboerne bliver beskrevet efter deres husnumre i små kapitler. Anden del handler om kvarterets historie helt fra stenalderen og til nu. I sidste del bliver ”Mosehøj ” beskrevet. ”Mosehøj” er et lejlighedskompleks, der ligger lidt væk fra ”Dantes Allé”. Simon Fruelund kommer ind under hverdagens overflade i form af minimalistisk realisme. De tomme pladser, som læseren selv skal fortolke sig til, er noget af det, der gør Borgerligt tusmørke til noget helt unikt.
I min analyse vil gerne komme ind på sproget, tomme pladser, semantiske skemaer, karakteristik af personer og miljøet, kompositionen, temaer i bogen og snakke om uligheden mellem de to kvarterer. Til sidst vil jeg perspektivere til uddraget af romanen June af Pernille Abd-El Dayem med fokus på miljø og fortællerforhold i de to romaner.
Analyse af sprog og stilistiske træk.
”Dantes Allé” er en helt almindelig villavej, hvor der er en masse beboer, der bliver beskrevet i de små afsnit. Afsnittene er cirka en side lange og bogen er skrevet i en minimalistisk stil. Korte sætninger og et meget simpelt sprog, gør at man nemt kan forstå sproget i Borgerligt tusmørke. Simon Fruelund gør brug af få adjektiver, metaforer og billedsprog, og det vil sige at læseren selv skal tolke sige til de tomme pladser, han efterlader, når han ikke bruger nogle beskrivende ord. Et eksempel på meget korte sætninger og simpelt sprog ses i afsnit 35 ”Han er murer, og hun er pædagog. De blev gift i år 2000” (s.30).
Det er gratis at oprette en konto