Jeg træder ind ad døren til mit hus. Jeg går gennem køkkenet, og ind i stuen til min mor. Hun sidder og ser fjernsyn, jeg sætter mig i stolen, og vi begynder at snakke lidt om dagen. Efter cirka fem minutter rejser jeg mig, og går ind på mit værelse. Jeg ligger der og ser ”Netflix”, mens min far kommer hjem. Han kommer ind og siger hej, og så går han ud i køkkenet for at lave mad. Jeg går ud af mit værelse, og åbner døren til min søsters værelse, og så finder jeg ud af, at hun har været hjemme hele tiden, men at jeg bare ikke har lagt mærke til det, fordi hun bare har ligget i sin seng. Jeg går ind på mit værelse igen, og ser videre på min serie. Her går det op for mig, at hele familien er i det samme hus, men at vi alle befinder os i forskellige rum. Det er underligt, at vi har en trang til at være adskilt hele tiden. Vi har ikke set hinanden hele dagen, men alligevel er vi ikke sammen.
Der er nogle forældre, som ikke har nok tid til sine børn. Forældre som har travlt med andre ting. Det synes jeg, er rigtigt synd for børnene, for som barn er det vigtigt at tilbringe tid med sine forældre. Det er vigtigt at kunne føle sig tryg hos sine forældre, og føle at de elsker deres børn, og altid vil være der for dem. Der kan være forskellige grunde til, at forældre ikke har tid nok til deres børn. Det kan være, fordi de har arbejde at lave på computeren, eller fordi de er trætte, og har brug for at slappe af. Der kan være flere grunde til det, men lige meget hvad, så er det synd for børnene, som det går ud over. Hvis børnene ikke tilbringer tid med deres forældre, kan det gå ud over børnene, når de bliver ældre. Det kan være, at de finder en ”tryghed” i alkohol eller stoffer, når de ikke fandt en tryghed i forældrene. Måske kommer de til kun at være sammen med deres venner, og slet ikke gide sine forældre mere, og måske kommer de til at være lidt ligeglade med, hvordan de klare sig i skolen osv. Og det kan være på grund af, at de tænker, at forældrene er ligeglade.
Det er gratis at oprette en konto