Jeg sidder i S-toget. Det er en hel almindelig tirsdag klokken halv et om eftermiddagen. En lille dreng og hans to forældre træder ind i toget. Forældrene går langsomt igennem kupeen uden at forlade det trætte blik ned i deres oplyste IPhones. Den lille dreng sætter sig ned til venstre fra faren, og begynder at prikke ham et par gange på skulderen. Det er tydeligt at se at drengen vil have farens opmærksomhed, og han begynder nu også at hoppe forstyrrende på sit sæde. Men han formår ikke at få kontakt med faren, og skriger derfor ud i hele toget, så alle kan høre det. Det er først et par sekunder inde i skriget, at faren fjerner fokus fra sin IPhone, og han hiver hurtigt en tablet op fra sin taske, og giver til drengen. Så bliver der ro.
Det jeg netop har oplevet i toget er fuldstændigt absurd og grotesk. Forældrene kunne ikke give deres dreng den mindste opmærksomhed, selvom det var tidligt på dagen, og de sikkert ikke havde været på arbejde endnu. Når jeg tænker over det, er det et problem, som vi ser alt for ofte i vores hverdag. En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at hvert tredje barn oplever at deres mor og far, bruger for lidt tid sammen med dem. Derfor synes jeg, at forældre skal bruge langt mere tid sammen med deres børn.
Det er gratis at oprette en konto