Drengen på toppen af bjerget: analyse af romanens handling

Pierrot er en fransk dreng, der bor i Paris med sin tyske far, og franske mor. Faren var soldat under 1. Verdenskrig, og siden det har han ikke været rigtig rask. Pierrot og hans mor ender med at rejse fra faren, der få uger senere kaster sig ud foran et tog. Tre år senere, da Pierrot er syv år gammel, mister han sin mor, der dør af tuberkulose. Pierrot sendes først på børnehjem, og herefter til sin tante Beatrix, der er husholderske i Hitlers sommerresidens. Herefter bliver Pierrot skridt for skridt radikaliseret, gjort til nazist, og pludselig er han hverken Pierrot, men derimod Pieter, og han må ikke længere omtale sin jødiske ven fra Paris. Pierrot bliver mere og mere Nazist på grund af de mennesker han begynder at se og tale med.

Han er fx den eneste dreng Hitler giver lov til at komme ind til hemmelige møder.

Miljøkaratestik:

Pierrot voksede op i Paris med sin mor i en lille lejlighed. Der er trygt, rart og sikkert. Samtidig virker det beskidt, småt og det virker ikke til at være et noget stort eller rent. Hvorimod i Hitlers sommerresidens er stort og flot men koldt og kynisk på grund af at det ikke virker trygt eller sikkert.