Vi kender alle følelsen, når tiden bare går for langsomt eller alt for hurtigt. Når man skal vente på noget, og det bare føles som en evighed, eller når du er sammen med dine venner, og tiden bare løber. Selvom vi udmærket ved, at tiden ikke fysisk ændrer sig, så føles det stadigvæk sådan.
Hvorfor mon det?
Jeg kan huske engang, da jeg var sammen med en af mine venner i over en dag, og tiden bare fløj. Det var som om, vi kun havde været sammen i et par timer. Det var som at dreje viseren på et ur eller som at hoppe igennem tiden som den hvide kanin fra Alice i eventyrland. Jeg var så glad, at jeg næsten rejste i tiden uden at mærke noget. Men hver gang jeg er alene og keder mig, er det som om jeg stopper tiden, eller gør den langsommere. I stedet for at rykke på viseren, er det som om. jeg holder fast i den, så tiden står stille. Jeg ville ønske, at det var omvendt, at når jeg har det godt og hyggeligt, gik tiden langsommere, så jeg kunne nyde det. Og at når jeg keder mig, at tiden gik hurtigere for at få det overstået.
Det er gratis at oprette en konto