Sammenlign de to oversættelser (den udleverede og Paideia s. 225) er der betydningsforskelle? Hvilken oversættelse er mest ”poetisk”/smuk.
Oversættelsen i bogen er kortere end det udleveret. I den udleveret er oversættelsen mere ordret, mens den i bogen er mere omfangsrigt og har flere tolkningsmuligheder.
I bogen er oversættelsen mere poetisk, siden der bliver brugt nogen mere æstetisk tilfredsstillende ord. Deres overordnet budskab er dog det samme, altså Carpe Diem, der betyder pluk dagen. Dette kan så analyseres og fortolkes, som man skal leve i øjeblikket. I andre af Horats digte vil man dog finde et budskab, som memento mori, der betyder husk at dø. Dette digt hælder derfor mere til den epikuræiske filosofi fremfor stoicismen. Men sindsligevægten findes både i stoicismen og epikuræiske etik.
Hvilke metaforer/sproglige billeder bruger Horats – og hvad beskriver de?
En metafor kunne være ”Mens vi taler, vor tid lister misundelig bort”. Tiden lister, men tid er ikke en fysik ting, men mere abstrakt. Han personificerer derfor tiden. Denne linje kan fortolkes som at vi ikke er opmærksomme på vores tid, men uden vi ved af det, så er den snart rindet ud.
Horats skriver ” beskær det lange håb i lyset”. Det han mener her er at man ikke skal håbe for meget når man alligevel lever et kort liv. Dette minder lidt om stoicismens principper, med man ikke skal forvente, siden vi kender livets skæbne, og den ulykke (fortuna) som kan ramme en anden kan også tilfalde dig. Han skriver også ” Så pluk dagen, med et minimum af tillid til det i morgen!”. Dette står til kontrast til den anden metafor, men passer alligevel sammen, fordi man ikke skal være håbefuld. Han mener man skal udnytte øjeblikket frem for sætte for meget lid til fremtiden. Dette minder om epikuræiske tankegang, der var udfordring til stoicismen. Den epikuræiske filosofi mener man bør nyde øjeblikket.
Det er gratis at oprette en konto