Renæssance: Genfødsel af antikkens udtryksformer. Vasari 1550, gentaget af Jacob Burchhardt i 1860.
Som bred historisk bevægelse er renæssancen ikke en entydig størrelse – lidt nemmere at
indkredse den italienske kunst fra ca. 1300; Fascination af antikke tekster, skulpturer, ruiner
m.m. fører til et brud med gotikken spidsbuer og spir.
Derfor er romersk stil altdominerende i renæssancens reception af antikken.
Barok: En venden sig væk fra troen på menneskets egen fornuft og til fornyet gudstro?
Historisk nogenlunde sammenfaldende med den katolske kirkes kontrareformation og deraf følgende
religionskrige 1550-1650.
Voldsommere udtryk – i arkitekturen mere og tungere pynt samt stærkere farver.
Rokoko: Kan tolkes som den oplyste enevældes barok/ ”tøsebarok” – lyse farver og mindre tungt.
En periodes opfattelse af tidligere perioder afspejler i reglen mere dens selvbillede end den er en
historisk korrekt gengivelse af fortiden.
(Renæssancen om antikken, Klassicismen om Renæssancen.
Klassicismen: En myte siger, at klassicismen er borgerskabets udtryksform i modsætning til enevældens.
Passer dårligt med timingen (måske passer oplysningen bedre?). Faktisk intet behov for at
forklare antik-interesse, da den aldrig har været væk.
Winckelmanns Gehichte der Kunst des Altertums 1764.
Opdagelser af Pompeiji og Herculaneum giver rigeligt skub, ligesom det klassiske dannelses-
ideal selvfølgelig må afpejle sig i arkitekturen (det er ca. 1800-, at kunstnere valfarter til Rom).
Det er gratis at oprette en konto