Undersøg den debat, der har været om den danske fattigdomsgrænse: Hvilke argumenter har der været for og imod? Hvem er imod, at vi har en fattigdomsgrænse, hvem er for? – og hvorfor?
Med en officiel fattigdomsgrænse vil man blive i stand til at se helt præcist hvor mange mennesker der lever under svære økonomiske vilkår i Danmark og dermed hvor stort og udbredt et problem fattigdom egentlig er her i landet. Med en sådan viden vil vi få et indtryk af hvor stor en udfordring vi står overfor. Herudover kan vi med en fastsættelse af en fattigdomsgrænse også blive klar over hvor fattigdommen rammer lokalt set, og desuden hvilke grupper i samfundet den rammer. Også dette vil kunne give os et indtryk af hvor og hvordan vi skal gribe problemet an. Man skal imidlertid huske på at en fattigdomsgrænse alene ikke gør andet end at give os disse indtryk ? at den alene ikke løser noget som helst problem. Af den grund kunne man også droppe at ”spilde” tid og kræfter på at blive enige om at fastsætte grænsen, og stedet fokusere på at bekæmpe de mere eller mindre åbenlyse årsager, som der er til at nogen lever i fattigdom, som f.eks. manglende uddannelse, misbrugsproblemer og andre sociale og psykiske problemer som har ført den enkelte ud i fattigdommen. Men selv om en fattigdomsgrænse, godt nok ikke i sig selv bekæmper nogen problemer, kan den alligevel være et vigtigt redskab i denne kamp. Hvis man f.eks. ved hvem der er ramt af fattigdom og hvor de er særlig ramt, så ved man også hvor man skal gribe overfor de andre problemer som kan have forårsaget fattigdommen. Altså vil en grænse gøre det muligt at sætte mere målrettet ind imod fattigdommen. Samtidig kan man med en fast officiel grænse se om problemet bliver værre eller bedre. I mellemtiden skal man dog huske på at Danmark er et forholdsvis rigt land, og at det derfor kan være svært at vurdere hvornår man er fattig her i landet. Måler man fattigdommen ud fra den førnævnte relative fattigdomsgrænse, som ofte bruges af internationale organisationer, vil grænsen for hvornår man er fattig her i Danmark også blive langt højere end den vil blive er i mange andre lande. Vi vil altså sandsynligvis have nogle fattige, men spørgsmålet kan så senere blive hvor stort et problem dette er, hvis disse fattige alligevel er relativt rige, altså set i forhold til de fattige i andre lande. 4 5 STORT, er svaret herpå, i hvert fald hvis man skal tro formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, som mener at fattiges vilkår i et land altid skal ses i forhold til resten af befolkningens vilkår i landet. Kendetegnet ved fattigdommen er netop at man pga. denne kan blive socialt ekskluderet fra samfundet simpelthen fordi man ikke har råd til at deltage socialt i det. 6 Herudover viser statistiske undersøgelser fra blandt andet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at både antallet af langvarigt fattige, og at antallet af fattige i alt, er stigende og at udviklingen altså går den forkerte vej. 7 AE?rådets undersøgelser viste bl.a. at antallet af fattige i Danmark er steget med 55.000 siden år 2001. Til denne undersøgelse blev der dog brugt den relative fattigdomsgrænse, der som nævnt kun definerer fattigdommen ud fra om deres indkomst er under halvdelen af medianindkomsten i befolkningen. Hertil påpeger direktøren for tænketanken CEPOS, Martin Ågerup, at tallene ser noget anderledes ud hvis man i stedet for den relative fattigdomsgrænse vurderer det ud fra den førnævnte budgetmetode. 8 I København har man i de seneste år holdt øje med fattigdommen ved brug af budgetmetoden, og ifølge denne skulle fattigdommen i København altså angiveligt være faldet hvert eneste år siden 1996. Martin Ågerup understreger t at alle de analyser, der benytter medianindkomstmetoden gang på gang når frem til det modsatte resultat af hvad man når frem til hvis man vurderer det ud fra budgetmetoden. 9 Han indrømmer dog også i samme artikel at der er gode argumenter for en officiel fattigdomsgrænse. Noget andet er dog, at en potentiel grænse måske kan komme til at give et forkert indtryk af, hvem der egentlig er fattige, fordi vi i Danmark har nogle grupper som kommer til at være i en ”gråzone”. Her tænkes der især på de studerende, som lever af deres SU, og en del selvstændigt erhvervsdrivende. 4 ud af 4 Disse to er grupper som sandsynligvis vil falde ind under definitionen af fattige, men ikke en sådan grad at der, af to vigtige årsager, ikke er nødvendigt med fokus på det. For det første fordi de selv har valgt at være en den situation, og for det andet fordi de med tiden vil komme ud af den situation igen og formentlig vil komme til at få en god fortjeneste senere. Alligevel må det alt i alt konkluderes at være en god idé med en officiel fattigdomsgrænse her i Danmark. Godt nok løser den i sig selv ikke nogen problemer, det er indlysende, men at den kan hjælpe til med at løse problemet synes også at være et stærkt argument i sig selv. Uden en fattigdomsgrænse synes fattigdomsproblemet diffust og dermed også svært at løse. Med en fattigdomsgrænse vil vi blive i stand til at se hvor mange der lever i fattigdom, hvem der lever i fattigdom, hvor de bor, hvilke grupper i samfundet de tilhører osv. Med en sådan viden vil vi blive klar over hvor og hvilke politiske tiltag der må tages. Selvfølgelig er der mange forhold der skal tages i betragtning i fastsættelsen af fattigdomsgrænsen, og selvfølgelig skal man huske på, at der ligesom ved alle regler er nogle undtagelser, der gør sig gældende. Men som det er nu bruges der alle mulige andre og forskellige fattigdomsgrænser når man måler fattigdommen i Danmark, og derfor kan det være svært at forholde sig til de tal man får kendskab til. Fastsætter man i stedet en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, får man noget konkret at forholde sig til, og herudover viser man også med en fastsættelse at der altså går en grænse for hvor hvilke vilkår man vil acceptere at nogen lever under her i landet.
Det er gratis at oprette en konto